Institution:	Dansk Svineproduktion, DMA
Fagligt ansvar:	Poul  Pedersen
Sidst revideret:	15.01.2007
Dyregruppe:	Orner, Slagtesvin, Smågrise, Søer
Symptom:	Luftkvalitet dårlig, Lugt, Lugtkoncentration høj

Sammendrag

Lugtgener fra svineproduktionen er et stort problem. Det skal og kan der gøres noget ved.

Der er mere end 200 forskellige lugtstoffer i staldluft, som hver især bidrager til lugten. Derimod kan ammoniak ikke umiddelbart lugtes udenfor stalden, idet koncentrationen som regel er lavere end menneskes lugttærskel.

Lugt er vanskeligt at måle, og i en stald er sammensætning og koncentration af de enkelte lugtstoffer ikke kendt. I stedet kan man måle, hvor meget staldluften skal fortyndes før der ikke længere erkendes lugt. Denne værdi kaldes for lugtkoncentrationen.

Hvad er lugt?

Menneskers evne til at lugte varierer meget. Nogle mennesker har en ringe lugtesans, mens andre har en meget veludviklet lugtesans og kan lugte næsten alt, og så er der alle dem midt imellem.

Der er mere end 200 forskellige lugtstoffer i staldluft, som hver især bidrager til lugten. Den lugt som naboerne klager over, behøver ikke at være identisk med staldlugten, fordi lugtstofferne udenfor stalden ofte fortyndes så meget med frisk atmosfærisk luft, at de ikke længere bidrager til lugten.

Ammoniak kan ikke umiddelbart lugtes udenfor stalden, fordi den hurtigt fortyndes under den menneskelige lugttærskel. Alligevel kan det ikke udelukkes, at ammoniak stadig spiller en rolle for lugten udenfor stalden, fordi ammoniak sammen med andre lugtstoffer kan give en ammoniaklignende lugt.

Styrken af et lugtstof er påvirket af dets koncentration, og lugtens intensitet er et udtryk for, hvor svag eller kraftig mennesker oplever en lugt.

Måling af lugt

Lugt er vanskeligt at måle, og i en stald er sammensætning og koncentration af de enkelte lugtstoffer ikke kendt. I stedet kan man måle, hvor meget staldluften skal fortyndes før der ikke længere erkendes lugt. Denne værdi kaldes for lugtkoncentrationen.

Lugtkoncentrationen bestemmes i henhold til en europæisk standardmetode ved hjælp af et olfaktometer. Dette olfaktometer præsentere en serie fortyndinger for et lugtepanel bestående af personer med "normal" lugtesans (den individuelle lugttærskelværdi for stoffet n-butanol ligger indenfor intervallet 20 til 80 ppb). Personer med en dårlig eller rigtig god lugtesans vil være udelukket fra lugtepanelet.

Figur 1. Et olfaktometer. Metoden olfaktometri kan give et fingerpeg om hvor meget lugt, der udledes fra en given kilde, selvom lugte vanskeligt kan beskrives på en simpel måde. Grundlaget er, at al lugt kan fortyndes med ren luft til det ikke lugter mere – lidt ligesom når man lufter ud i soveværelset! Kender man mængden af frisk luft som medfører, at lugten forsvinder, kan man beregne lugtkoncentrationen. Kendes ventilationsanlæggets ydelse kan man efterfølgende beregne mængden af udledt lugt pr. tidsenhed (Foto: Mogens Rimm, billede nr. 3479 og 3481).

Ved en lugttest sammenlignes lugtholdige luftprøver med lugtfrie luftprøver. Der startes med en stærkt fortyndet blanding, hvor lugtpanelet ikke kan skelne mellem den lugtholdige og den lugtfrie luftprøve. Efterhånden som den lugtholdige luftprøve fortyndes mindre og mindre, kan stadigt flere af lugtpanelet udpege den lugtholdige prøve.

Lugtkoncentration er defineret som den fortyndingsgrad af lugtprøven, hvor netop halvdelen af panelet kan lugte forskel, mens den anden halvdel ikke kan.

Lugtkoncentrationen angives som lugtenheder pr. kubikmeter eller LE/m³. En lugtkoncentration på fx 1.000 LE/m³ svarer til, at 1 m³ af luften skal fortyndes med frisk luft til et samlet volumen på 1.000 m³. Lugtkoncentrationen i svinestalde varierer typisk fra få hundrede op til et par tusinde LE/m³ afhængigt af en lang række forhold, som fx dyreart, alder af dyrene, staldtype, temperatur henholdsvis ude og inde.

Lugtkoncentration og intensitet

Lugtkoncentrationen siger ikke umiddelbart noget om, hvor stærk eller generende en lugt er. Det gør derimod intensiteten og accepterbarheden.

Intensiteten udtrykker styrken af en lugt, det vil sige om det lugter svagt, tydeligt, kraftigt eller meget kraftigt. Accepterbarheden er udtryk for vores subjektive holdning til en lugt, hvilket vil sige hvor generende vi føler lugten er.

Der er en logaritmisk sammenhæng mellem lugtkoncentration og lugtintensitet forstået således, at koncentrationen omtrent skal fordobles for at intensiteten stiger med en enhed. Omvendt skal lugtkoncentrationen halveres, for at intensiteten falder en enhed.

Figur 2.	Sammenhæng mellem lugtkoncentration og lugt intensitet (billede nr. 3480).

Lovgivning vedrørende lugt

Figur 3.	Illustration af afstandskrav. Jf. beskrivelse i notat nr. 0232, Landsudvalget for Svin [4] (billede nr. 3478)

Etablering af erhvervsmæssigt dyrehold, herunder stalde og lignende, gødningsopbevaringsanlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende dyrehold, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt:

1. i eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde
2. i område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende,
3. i en afstand mindre end 50 meter fra de i nr. 1 og 2 nævnte områder,
4. i en afstand mindre end 50 meter fra nabobeboelse.

Afstandskravene tager sigte på blandt andet at begrænse lugtgenerne fra dyrehold.

Lav lugtemission fra svinestalde

I Holland har man udviklet lavemissionsstalde, som lever op til den såkaldte Green Label-norm.

Lugtudskillelsen pr. stiplads er bestemt til:

• 10,9 lugtenheder pr. sekund (LE/s/stiplads) i drægtighedsstalde med individuel opstaldning
• 35,3 LE/s/stiplads i farestalde
• 4,95 LE/s/stiplads i smågrisestalde
• 14,1 LE/s/stiplads i "optimerede" slagtesvinestalde (V-formede gyllekanaler og tilsætning af sure salte til foder)
• 10,1 LE/s/stiplads i "optimerede" slagtesvinestalde (V-formede gyllekanaler og fasefodring).

Køling af gylle

Der er gennemført en række undersøgelser med køling af gyllen for at reducere ammoniakfordampningen - jf. tabel 1. Gyllen blev kølet ved hjælp af 14 cm brede skråtstillede polypropylen-elementer med 10-15 cm's afstand. Der blev kølet med grundvand på 10-12 °C. Efter endt køling blev kølevandet sendt retur til grundvandet [2]. Som vist i tabel 1 opnås en kraftig reduktion af ammoniakfordampningen ved køling [2].

I et tilsvarende hollandsk forsøg, hvor overfladen af gylle blev kølet i en slagtesvinestald, blev der målt en lugtemission pr. stiplads på 10,8 LE/s. I kontrolstalden, som var indrettet med fast gulv i 40 pct. af stiarealet, blev der målt en lugtemission pr. stiplads på 22,4 LE/s. Køling af gylleoverfladen medførte således en reduktion på ca. 50 pct. Denne forskel var statistisk sikker (p<0,025) [3].

Tabel 1. Temperaturer og reduktion af ammoniakfordampning ved køling af gylle, [2].
	Slagtesvin	Smågrise	Farestald	Drægtighedsstald
Gylletemperatur, °C	13,6	15,0	13,9	-
Kølevand frem, °C	-	10,4-11,7	9,3-11,7	-
Kølevand retur, °C	-	12,6-13,9	12,4-13,9	-
Ammoniakemission
Norm, kg N/stipl./år	2,5	0,6	8,3	4,4
Målt, kg N/stipl./år	1,42	0,15	2,4	2,2
Reduktion, pct.	43	75	71	48

Se endvidere vedlagte status på "Afprøvning af systemer til reduktion af ammoniak- og lugtemission" (PDF fil).

Følgende emner beskriver forhold om lugt og fordampning af ammoniak:

• Lugtgener
• Ammoniakfordampning
• Ammoniak og lugt i drægtighedsstalde
• Ammoniak og lugt i farestalde
• Ammoniak og lugt i smågrisestalde
• Ammoniak og lugt i slagtesvinestalde
• Ammoniak og lugt ved luftrensning
• Reduktion af lugt ved fortynding
• Demonstration af anlæg til reduktion af ammoniakfordampning og lugtgener
• Beregn ammoniakfordampning (Dansk Landbrugsrådgivning)

 

Referencer

[2]	Pedersen, Poul (1998): Internationalt ammoniak- og lugtsymposium. Notat nr. 9805, Landsudvalget for Svin.
[3]	N.W.M. Ogink, & P.W.G. Groot Koerkamp.2001. Comparison of Odour Emissions from Animal Housing Systems with low Ammonia Emission. 1st IWA International Conference on Odour and VOC's: Measurement, Regulation and Control Techniques. Sydney, Australia. 479-487.
[4]	Nielsen, Asger Kjær (2002). Ændring af definition på samlet bebyggelse. Notat nr. 0232, Landsudvalget for Svin.