Institution:	Dansk Svineproduktion
Fagligt ansvar:	Marianne  Kaiser Lisbeth Brogaard  Petersen Niels-Peder  Nielsen Heine  Kristensen
Sidst revideret:	18.06.2009
Dyregruppe:	Søer
Symptom:	Hud ved skulder rødme, Hud ved skulder sår, Hud ved skulder varme, Skulderknogle blotlagt, Skuldersår
Obduktion:	Skulderblad ardannelse, Skulderblad bylder, Skulderblad sår

Beskrivelse

Skuldersår optræder med varierende hyppighed i danske sobesætninger. De ses overvejende hos søerne i farestalden, idet sårene i stort omfang afheler i drægtighedsperioden. Sårenes karakter kan variere fra mindre overfladiske beskadigelser i huden, til store dybe sår. Indledningsvis ses rødmen.

En lang række faktorer ligger til grund for udviklingen af skuldersår. Men dårligt huld og lange ubrudte liggeperioder i diegivningsperioden er afgørende elementer i dannelse af skuldersår.

Søer med begyndende skuldersår skal omgående aflastes med et blødt underlag under skulderen eller flyttes til en sti med god plads og blødt underlag (figur 1) - uanset at soen fjernes fra sine pattegrise.

Figur 1.	Søer med skuldersår skal udsættes eller placeres i en aflastningssti med strøelse (foto: Niels-Peder Nielsen, billedenr. 1228)

Årsag

Skuldersår hos søer kan sammenlignes med liggesår hos mennesker. Sårene opstår, hvis der er tryk på skulderen i så lang tid af gangen, at blodet ikke kan cirkulere ordentligt. Udvikling af skuldersår afhænger først og fremmest af trykkets størrelse og varighed, men hvis huden samtidig er mindre robust, f.eks. som følge af tidligere skader eller fugtighed, øges risikoen yderligere. Et vedvarende tryk forårsager vævsdød i det pågældende område. Først ses et rødt område og senere, hvis påvirkningen fortsætter, kan der ses vævsdød.

Trykskader opstår hyppigst over knoglefremspring, og hos søer er det oftest over skulderbladet. Trykket er 3-5 gange så stort ved knoglefremspring som på det omkringliggende væv. Hvis underlaget, der skal bære trykket fra soen, er lille fx ved spaltegulve, er trykket på huden ganske betydeligt.

Figur 2.	Skulderbladsknuden giver et stort tryk på huden. (Tegning: Hans Pedersen, billedenr. 6501)

Symptomer

En begyndende rødme og varme i huden på skulderen, er ofte første trin i udviklingen af et skuldersår. Allerede på dette tidspunkt skal der sættes ind med forebyggende tiltag, så tilstanden ikke forværres.

Skuldersår kan opdeles i mindre skuldersår (grad 1 og 2) og alvorlige skuldersår (grad 3 og 4) - se nedenstående skema og figur 3 og 4. De alvorlige skuldersår er uacceptable jf. Dyreværnsloven.

Grad 0:	Ingen skuldersår eller sår der sandsynligvis er forårsaget af slagsmål.
Grad 1:	Skuldersår der kun inddrager overhuden, og hvor der kun ses en moderat sårskorpe.
Grad 2:	Skuldersår der inddrager overhuden, og hvor der kan være omfattende sårskorpe og/eller ringe arvævsdannelse.
Grad 3:	Skuldersår der går i ind i underhuden og hvor der ses voldsom arvævsdannelse.
Grad 4:	Skuldersår der går helt ind i muskulaturen og evt. med blotlagt skulderbladsknogle.

Udvikling, udbredelse og betydning

Mange og alvorlige skuldersår er ikke acceptabelt i Danske sobesætninger. Flertallet af besætningerne har dog kun få eller sporadisk forekomst af skuldersår. Dertil kommer et mindre antal besætninger, som har problemer i et varierende omfang.

Skuldersår optræder hyppigst i farestalden, og langt hovedparten optræder indenfor de første uger efter faring.

Udover en nedsat velfærd, medfører skuldersår økonomiske tab som følge af øgede udgifter til behandling, spildfoderdage og evt. aflivning af søerne.

Behovet for en indsats – herunder prioritering af indsatsområderne – er ofte foderrelateret, men kan variere meget fra besætning til besætning.

En hurtig og rettidig indsats vil medføre:

• Bedre velfærd
• Bedre holdbarhed af soen
• De alvorlige grader af skuldersår undgås
• Mulighed for generelle produktionsforbedringer

For at nedsætte risikoen for skuldersår skal man sikre at:

• Søerne fodres korrekt og har optimalt huld i hele cyklus
• Udsætning af risikosøer, og
• Nedsætte liggetiden og trykket på huden i farestalden.

Mange forhold har indflydelse på udviklingen af skuldersår hos søer, og derfor er det daglige tilsyn af søerne i drægtighedsstalden og farestalden altafgørende for effektive forebyggelse og behandling. Overvågning af selve sårene i farestalden skal foretages dagligt på begge sider af søerne i hele diegivningen.

Risikosøer

Ved det daglige tilsyn af alle søer, skal man være særlig opmærksom på søer som er disponeret for at udvikle skuldersår.

Kendte risikofaktorer der har indflydelse på forekomsten af skuldersår er:

• Dårlig huld
• Soens alder
• Om soen tidligere har haft skuldersår
• Landracesøer
• Dårlige ben
• Farefeber/MMA

Forebyggelse

Fodring

Huld og vægttab i farestalden
Korrekt fodring af søerne er af væsentlig betydning når man skal forebygge skuldersår. Søerne skal være i ensartet huld gennem hele cyklus. Huldkarakter 3 skal tilstræbes på alle søer - jf. figur med huldvurdering.

Figur 1.	Brug denne skala som hjælp til fodring af søer efter huld. Vurdering af huld sker umiddelbart efter løbning. Den daglige tildeling af foder justeres løbende (mellem 2,0-2,7 FEsv) (billede nr. 1478)

 

 
Man skal sørge for at tilrettelægge sin foderstrategi og foderkurve efter de forskellige staldafsnit. Således skal soen optage mest muligt foder i farestalden og i goldperioden, mens søerne i drægtighedsperioden fodres restriktivt for at opnå et passende og ensartet huld. Mulighed for individuel fodring er derfor en forudsætning for at kunne styre og kontrollere den enkelte sos huld.
  

Et stort vægttab i diegivningsperioden skal undgås. Når det optræder, er det vigtigt, at søerne hurtigt opnår tilvækst. Derfor skal disse søer tildeles op til 3,8 FEsv pr. dag efter løbning, så de hurtigt er tilbage i normalt huld. Derudover skal man tilstræbe mange daglige fodringer (min. tre-fire gange om dagen frem for to).

Udover, at antallet af daglige udfodringer har indflydelse på soens samlede foderoptagelse, så kan hyppige fodringer medvirke til, at soen får kortere liggeperioder.

Mavesår

Mavesår kan være en årsag til manglende foderoptagelse. En USK undersøgelse (udvidet sundhedskontrol) på slagteriet kan være med til at blotlægge et evt. problem i besætningen.

Struktur i foderet er med til at sænke forekomsten af mavesår. Ved anvendelse af indkøbt foder anbefales det at pillerne leveres sammen med 10-20 pct. valset byg eller at foderet leveres som ekspanderet, da det forebygger udviklingen af maveforandringer. Tildeling af halm vil ligeledes kunne benyttes med fordel.

Vandforsyning

Søerne skal desuden have tilstrækkelig med vand. Ved væskemangel skal der et mindre tryk på skulderen og en kortere varighed af trykket til før der udvikles skuldersår. Soens vandbehov i diegivningsperioden varierer fra so til so, men er mindst 35 liter pr. dag og kan være helt op til 50 liter pr. dag. Er man i tvivl om soen får tilstrækkelig med vand, må man undersøge om vandventilerne giver nok. De skal kunne yde ca. 4 liter pr. minut . Trykket skal være 2-2½ atm., når en femtedel af søerne i farestalden drikker samtidig.

Udsætning af søer  

For at reducere antallet af skuldersår på besætningsnuveau, skal risikosøer indgår i udsætterstrategien. Set ud fra et generelt synspunkt, anbefales det konsekvent at udsætte søer over 6. – 7. læg.

Skuldersår skal registreres på sokortet, så søer der tidligere har haft skuldersår, også kan indgår i udsætterstrategien.   

Visse besætninger har gode erfaringer med at udsætte risikosøerne søerne direkte fra farestalden - inden sårene udvikler sig til mere alvorlige sår.

Nedsæt liggetiden i farestalden

Lange og ubrudte liggeperioder vurderes at disponere for skuldersår. Det er derfor vigtigt, at soen har en så god konstitution og sundhedstilstand som muligt, og at hun jævnligt aktiveres til at stå op. Man kan derfor med fordel tildele foderrationen over mindst 4-5 fodringer pr. dag. Tildeling af rode og redebygningsmateriale medvirker også til at nedsætte liggetiden.

Boksstørrelse og gulvtype
I farestien skal soen ubesværet kunne lægge og rejse sig. Derfor skal gulvet være rent, tørt og fri for ujævnheder. Desuden bør farebøjlen kun være lukket sammen om soen umiddelbart omkring faring. Farebøjlen bør være justeret til yderste position ved indsættelse og indtil faring og igen til yderste position 1-2 dage efter faring, når det vurderes, at so og pattegrise er kommet godt i gang med diegivningen.

Figur 3.	Fareboksen bør justeres ud senest 1-2 dage efter faring (foto: Brian N. Fisker, billedenr. 0294)

Det er ikke hensigtsmæssigt med fuldspaltegulv i farestalden. Men farestier med delvis spaltegulv er ingen garanti mod skuldersår. Et fast betongulv kan være slidt, så fritliggende skarpe sten kan slide og belaste soens skuldre. En løsning være:

• Overfladebehandling af gulvet evt. et nyt slidlag eller at
• Lægge gummimåtter i stierne, men gummi er ”varmt” at ligge på, og anbefales ikke som standardløsning i alle stier.

Generelt anbefales det, at der etableres delvist spaltegulv i nye farestier. I farestier med fuldspaltegulv kan man erstatte de gulvelementer, der er under soen, med gulvelementer uden åbninger.

Staldtemperatur 

Skuldersår forekommer hyppigst i de varme perioder. Det skyldes sandsynligvis bl.a., at søer er mindre aktive i den varme periode og derfor ligger ned en større del af tiden. Søerne har erfaringsmæssigt et nedsat foderoptag og en øget tendens til at fugte lejet med drikkevand i varme perioder. Det fugtige leje gør huden mindre robust mod gnidning mod underlaget. Den ønskede staldtemperatur afhænger af stiindretning og ventilationsprincip, men bør ved faring og indtil ca. dag 4 være omkring 20 °C (delvist spaltegulv) hhv. 22 °C (fuldspaltegulv). Temperaturen nedtrappes derefter, så der på dag 14 og frem, er hhv. 17-18 °C (delvist spaltegulv)  20 °C (fuldspaltegulv).

Sundhed

Søer med benproblemer eller anden sygdom, som eksempelvis farefeber, har større risiko for at udvikle skuldersår. Derfor skal alle sygdomme behandles efter dyrlægens anvisninger så tidligt som muligt.

Ved flytning af søer til farestalden skal man være opmærksom på soens bevægelse. Ved halthed skal soen enten placeres i en sygesti, klovbeskæres eller på anden måde håndteres så haltheden afhjælpes.

Avl

Landrace-søer er mere tilbøjelige til at udvikle skuldersår end Yorkshire.

Opformerings- og produktionsbesætninger, der benytter Landrace-søer til produktion af YL-polte kan reducere problemerne med skuldersår ved at skifte til Yorkshire-søer. Af samme årsag bør tilbagekrydsninger produceres med Yorkshire som far og ikke Landrace.

Håndtering

Skuldersår håndteres ved at undgå risikofaktorer og udføre en korrekt sårbehandling.

Aflastning

Trykaflastning anses for at være den vigtigste form for behandling til søer med skuldersår, men i kombination med lokalbehandling af selve såret opnår man den bedste sårheling. Aflastningen skal allerede ske når der opstår rødmen og varme på skulderpartiet. Trykaflastning kan ydes ved at lægge et blødt underlag under soen.

Den mest optimale aflastning vil være at fravænne soen og sætte hende i sygesti med en rigelig mængde strøelse. Langt de fleste af sårene vil herefter hele op af sig selv i løbet af få uger. Som alternativ kan der i stedet indlægges en gummimåtte i stien.

Hvis soen samtidig er mager, er det vigtigt at øge foderrationen.

Skulderbeskytter eller -puder frarådes generelt - se figur 4. De er kun aktuelle i situationer, hvor der er en tør sårskorpe, eller som forebyggelse af søer i risikogruppen.

Figur 4. Eksempler på skuldervest. Vesten udgør et blødt underlag for skulderen, når soen ligger ned. Brug af skuldervest er kun relevant, hvis såret er under heling, eller hvis soen har en risiko for at danne skuldersår. (Foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billedenr. 4305 og 4304)

Behandling af skuldersår

Behandling af søer med skuldersår skal foretages gennem tre trin.

Trin 1: Ved begyndende varme og rødmen indlægges straks en måtte. For at kunne reagere i ordentlig tid, kræves at søerne i farestalden overvåges dagligt.  Udover trykaflastningen anbefales desuden at smøre det røde varme hudparti med en salve der beskytte huden mod fugt og yderlig skader. Fra praksis er der rapporteret om god effekt af flere blødgørende salver bl.a. helosansalve, kopattesalve, zinksalve og aloevera.

Trin 2: Forværres tilstanden så der kommer hul på huden (Grad 1) fortsættes til trin to. Her anbefales det at vaske – især de betændte sår – forsigtigt med lunkent postevand og påføre såret antibiotikaspray. Her kan benyttes Cyclospray. Efter antibiotikabehandling kan man vælge at smøre sårkanten med salve. Den vil beskytte den raske huden omkring såret mod fugt og yderlig skade.

Brug af smertebehandling fremmer ophelingsprocesser og giver bedre velbefindende for soen. Antibiotikaindsprøjtning vil være påkrævet, hvis soen har feber, er gået fra foderet eller er alment påvirket. Strategi for behandling med antibiotika aftales med dyrlægen.

Trin 3: I de få tilfælde hvor såret forværres yderligere i retning mod grad 3, skal soen fravænnes til en boks med et blødt og tørt underlag. Sårbehandlingen skal fortsætte til huden er dækket af en fin tør sårskorpe. Formålet med fravænningen er, hurtigt at bringe soen tilbage til fysiologisk god kondition. Sår heler hurtigere når kroppen er velnæret og i positiv energibalance. Den ekstra plads i sygestien vil også anspore soen til at rejse og bevæge sig oftere.

Søer med alvorlige skuldersår (grad 3) må ikke indgå i produktionen. De skal udelukkende opstaldes i sygestier og behandles. Ved udvikling hen imod grad 4 skal soen aflives på stedet.

Figur 5.	So i sygesti med et tykt lag halm. (Foto: Brian N. Fisker, billede nr. 2845)	Figur 6.	So med aflastning via gummimåtte. (Foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billede nr. 4511)

Behandling af skuldersår

• Trin 1. Varme og rødmen på skulderpartiet: Indlæg gummimåtte og påsmør f.eks. zinksalve
• Trin 2. Åbent sår: Afvask forsigtigt med postevand og påfør antibiotikaspray
• Trin 3. Grad 3: Soen skal være fravænnet til en sygesti med et tørt og blødt leje. Fortsæt lokal behandling.

Velfærdsvurdering

Skuldersår kan udgøre et velfærdsmæssigt problem i besætningen. Overfladiske skuldersår medfører muligvis kun lidt smerte, men alvorligere skuldersår med evt. blotlagt knogle medfører betydelig smerte og risiko for følgesygdomme, herunder blodforgiftning og bylder.

Søer med skuldersår af grad 1 og 2 (mindre skuldersår) bør man tage hånd om så snart såret opdages. Dyret skal aflastes, og såret skal behandles som beskrevet ovenfor. Soen bør leveres til slagteri umiddelbart efter opheling af såret eller inden det udvikler sig til et alvorligt sår, da der er stor risiko for, at soen udvikler skuldersår i de efterfølgende læg.

Fødevarestyrelsen har udsendt en revideret meddelelse om skuldersår hos søer, hvor af det fremgår, at skuldersår af grad 3 i besætningen ikke medfører politianmeldelse, hvis det kan dokumenteres, at soen aflastes i en sygesti med blødt leje og er under behandling.  Tilsvarende skal ophelede skuldersår, der konstateres på slagtede søer, ikke politianmeldes, når det ikke kan afvises, at landmanden ved passende behandling har sørget for, at såret er helet op. Retningslinjerne dog er vejledende og skal altid bero på en konkret veterinær vurdering. Dansk Svineproduktion anbefaler fortsat, at søer allerede ved begyndende rødme på skulderpartiet sikres et blødt leje.

Søer med skuldersår grad 3 og 4 ikke er egnede til længere transport (over ca. 4 timer). Hvorvidt søer med skuldersår grad 3 og 4 er egnede til kortere transport (under ca. 4 timer) må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, herunder soens adfærd, smerteytringer, sårets tilstand mm. Under en eventuel transport er det et krav, at soen transporteres adskilt fra andre dyr på et velstrøet leje.

Læs mere om

• 10-punktsplan - skuldersår
• Sygestier
• Folie om indretning og brug af sygesti
• Skuldersårsmanual

[1]	Kaiser, M; Pedersen, L.B.; Bækbo, P.; Sørensen, G.; Vestergaard, K. & Kristensen, H. (2009). Skuldersårsmanual, version 2, Dansk Svineproduktion.
[2]	Nielsen, N-P. & Sørensen, G.( 2004). Landsudvalgets kampagne for bedre dyrevelfærd. DS nyt nr. 1, 2004. Danske Slagterier.
[3]	Nielsen, N-P. & Vestergaard, K. (2003). Skuldersår hos søer. DS nyt nr. 3, 2003. Dansk Slagterier.
[4]	Nielsen, N-P. (1997). Skulderlæsioner/skulderbeskytter. Notat nr. 9701, Landsudvalget for Svin.