Sammendrag
Lokaliteten har stor betydning for fx arbejdsforhold og
besætningssundhed mm.
Af hensyn til arbejdsforholdene bør der være let adgang – hele
året rundt, hvorimod der af hensyn til sundhed ønskes afstand til
andre svin og til offentlig adgang.
Frilandssohold er endvidere karakteriseret ved en tæt
integration mellem husdyr- og planteproduktion. En hensigtsmæssig
udnyttelse af dette samspil (næringsstofomsætning – kvælstof og
fosfor) er afgørende for systemets succes både i relation til
miljøpåvirkninger og produktionsresultater.
Beskrivelse
Den lokalitet, hvor et udendørs sohold etableres, har betydning for
bl.a. besætningens sundhed, arbejdsforhold samt
produktionssikkerhed.
|
|
|
Figur 1.
|
Korrekt placering af et udendørs sohold kræver indsigt i både
nære og fjerne forhold (Foto: Vivi Aarestrup Moustsen, billede
3380)
|
Valg af lokalitet:
- Det terræn, hvor et udendørs sohold etableres, skal være så
plant som muligt af hensyn til færdsel i våde perioder, dannelse af
vandstrømme samt læforhold.
- De områder på ejendommen, hvor foldene skiftevis placeres, bør
være let tilgængelige for producenten, men vanskelige tilgængelige
for offentligheden af hensyn til smittebeskyttelse og ro blandt
dyrene.
- Jorden på lokaliteter, hvor der skal placeres folde og foregår
færdsel, skal hurtigt kunne dræne regn og smeltevand væk, medmindre
overfladen er frossen.
- Jorden skal kunne holde så meget på fugtigheden, at
bevoksningen ikke udtørrer og dermed svides på grund af tørke. Den
mest velegnede jordtype er muldet sandjord [1].
- Grundvandstanden må aldrig stige så meget, at der sker
vandansamling på eller lige under jordoverfladen. Det gælder
specielt, hvor der placeres hytter eller foregår færdsel.
Søer på græs
Et tæt græsdække er en forudsætning for, at græs kan udgøre en
væsentlig foderkilde for søerne, og at mest muligt af de afsatte
næringsstoffer optages i græsset eller tilbageholdes i rodzonen.
Ligeledes har et tæt græsdække en begrænsende effekt på
pattegrisedødeligheden ved at sikre et tørt leje.
For at sikre veletablerede, stabile og slidstærke græsarealer
til søer i vinterperioden kan foldene flyttes to gange årligt.
Alternativt kan arealet, som er til rådighed for søerne i forårs-
og sommerperioden, begrænses. Det er derved muligt at høste en
afgrøde på det resterende areal, som foldene så udvides med i
efterårs- og vintermånederne. Der kan høstes to – eventuelt tre –
slæt i farefolde til ensilage, inden søerne får adgang til hele
foldarealet. Dette grovfoder kan anvendes til drægtige søer i
vinterperioden.
Erfaringsindsamling har vist, at græsdækket i første kvartal er
begrænset, men steg betydeligt fra første til andet kvartal, hvor
vækstsæsonen starter i løbet af andet kvartal. Desuden skiftes der
ofte til nye arealer i denne periode. Det højeste gennemsnitlige
græsdække er som regel i tredje kvartal, hvilket skyldes græsvækst
og mindre oprodning. I fjerde kvartal er der igen faldende
græsdække pga., at græsvæksten ophører, og græsdækket forringes
typisk betydeligt. Desuden begynder søerne ofte at rode igen sidst
på efteråret [5].
Årsag og håndtering af problem
Sygdomme kan tilføres besætninger ved fodring med madaffald eller
kontakt med smittebærende dyr i den vilde fauna. Søer og orner bør
kontrolleres jævnligt af besætningsdyrlægen, og producenten skal
være opmærksom på usædvanlige tegn på sygdomme. Minimér risikoen
for, at uvedkommende fodrer dyrene eller henkaster madaffald på
ejendommen ved opsætning af omfangshegn mod offentlig vej og
etablering af inderhegn til folde i ca. 50 m's afstand herfra.
Samtidig skiltes tydeligt med forbud - jf. figur 2.
Kontakt med vilde dyr kan vanskeligt undgås
helt, men risikoen kan begrænses ved at vælge områder, hvor der er
få ræve, harer eller vildsvin, som kan bære trikiner, "skab",
brucellose, klassisk svinepest og Afrikansk svinepest. Yderligere
kan indtrængning af ræve og vildsvin minimeres ved brug af
omfangshegn med ekstra tråde, eller et såkaldt "haretæt" vildthegn
- jf. figur 3 [2].
|
|
|
Figur 2.
|
Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier udleverer skilte til
ophængning mod offentlige veje eller andre områder, hvor publikum
færdes. Skiltene kan rekvireres gratis på tlf. 33 73 26 47 ved
Winie Larsen, billede nr. 4143)
|
|
|
|
Figur 3.
|
Rævesikkert hegn bestående af et 1,40-1,60 m højt "haretæt"
vildthegn kombineret med en eltråd på en 20 cm afstandsholder.
Eltråden placeres 15-20 cm over jorden (foto: Vivi Aarestrup
Moustsen, billede nr. 3375)
|
Foderspild opstår bl.a., når koncentrationer af fugle, fx måger,
råger, alliker og krager, fjerner foder. Kystnære områder har ofte
mange måger, og visse lokaliteter har kolonier af råger.
Lokaliteter, hvor der er koncentrationer af disse fugle, bør
undgås. Opstår der efter etablering problemer med fugle, bør der
tildeles foder i automater eller trug, som er overdækkede.
|
Figur 4. | Flokke af fugle er under mistanke for at kunne fjerne
betragtelige mængder af foder (Foto: Jens Smidt, billede nr.
3376) |
Foderspild opstår også, når foderpiller udstrøs på fugtig jord.
Pillerne opløses/nedtrampes og går til spilde. Foderspild viser sig
ved, at foderforbruget stiger kraftigt eller søernes huld
forringes. Problemet løses ved udfodring på fast/tørt underlag
eller i automater/trug.
Brug af foderautomater i diegivningsperioden kan reducere
foderspildet og dermed foderforbruget med mellem 5 og 10 procent [3].
Uro/panik opstår, når søer og orner bliver opskræmte af store
lavtflyvende genstande, der ikke umiddelbart kan høres, som fx
luftballoner, faldskærme eller svævefly. Der kan i tilfælde af uro
være klemt eller lagt flere pattegrise ihjel end normalt, og
grisene kan forlade deres egen fold. Undgå at vælge et område, hvor
disse aktiviteter foregår. Bliver flyveklubber adviseret om
placering af udendørs sohold, tager de i videst mulig omfang hensyn
til dette og undgår overflyvning. Uro kan tillige opstå, når ræve
trænger ind i farehytter og tager pattegrise. Ræve skal enten
bortskydes eller hegnes ude [4].
Forgiftninger kan hidrøre fra planter, fx vårbrandbæger og
engbrandbæger, som er giftige for bl.a. svin og kan forårsage
dødsfald. Forgiftede grise viser symptomer på bl.a. kolik og kan
ikke orientere sig. Undgå lokaliteter med giftige planter eller
bekæmp disse effektivt i god tid før søerne indsættes.
Relaterede emner:
Referencer:
[1] | Håndbog i plantedyrkning (2003). Dansk
Landbrugsrådgivning, Landcentret. |
[2] | Moustsen, Vivi Aarestrup; Christensen, Poul Tholstrup
& Nielsen, Niels-Peder (2002):
Fokus på indhegning af svin på friland. Landsudvalget for
Svin. |
[3] | Lauritsen, Henrik Bækstrøm (1998): Fodring af
søer på friland - foderspild. Meddelelse nr. 386, Landsudvalget for
Svin. |
[4] | Bekendtgørelse om vildtskader. Bekendtgørelse
nr. 869 af 10. oktober 2003. |
[5] | Larsen, Vivi Aarestrup; Nissen, Pia Marlene &
Kristensen, Troels (1999): Frilandssohold - Resultater fra
gårdstudier - 1997. DJF rapport nr. 8. |
Til top
