Institution:	Dansk Svineproduktion, DMA
Fagligt ansvar:	Lisbeth Ulrich  Hansen Lisbeth Brogaard  Petersen
Sidst revideret:	09.01.2007

Sammendrag

Søer skal senest 4 uger efter løbning opstaldes i løsdrift. Der er flere muligheder for fodringsprincip og stiindretning. Det anbefales at vælge systemer der er produktionssikre.

Drægtighedsstalden indrettes med løsdrift - eventuelt med mulighed for individuel opstaldning i bokse de første 4 uger efter løbning.

Ved individuel opstaldning af søer de første 4 uger efter løbning sikres soen individuel fodring i implantationsperioden, og stipladserne udnyttes bedst muligt. Desuden undgås slagsmål mellem søerne, og endelig er det muligt at gennemføre tilsyn og pasning efter hver enkelt sos behov.

Inden for de sidste 5-10 år er der til drægtige søer udviklet en række forskellige løsdriftssystemer, hvoraf ESF og fodring i ædeboks eller æde-/hvileboks er de mest produktionssikre.

Ved etablering eller renovering af drægtighedsstalde er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at beslutte, hvilket system der ønskes. Når beslutningen er taget, bør planlægning af detaljer i indretning formes ud fra retningslinier for de enkelte opstaldningsformer og fodringsprincipper.

Figur 1. Eksempel på drægtighedsstald til løsgående drægtige søer (foto: Lisbeth Brogaard Petersen & Brian N. Fisker, billede nr. 4505 og 7478)

Beskrivelse

I drægtighedsstalden opstaldes søer og gylte fra løbning og indtil de flyttes til farestalden. Afhængig af staldindretning og driftsform flyttes søerne til drægtighedsstald straks efter, at de er løbet eller efter drægtighedskontrol - ca. fire uger efter løbning.

Krav

I drægtighedsstalden skal søer som minimum have plads til at ligge, stå, æde og drikke samt udføre komfortadfærd. Af hensyn til arbejdsforbrug skal dyrene kunne afsætte gødning og urin på et sted, hvor det er let at håndtere. Søerne skal desuden sikres en daglig foderration samt beskyttes mod overfald fra andre søer eller gylte.

Bundne søer og søer i bokse

Siden 31. december 1995 har det været forbudt at etablere nye stalde med båse til bundne søer, og efter 31. december 2005 er det ikke længere tilladt at have bundne søer [1], [2], [3].

Ifølge Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, skal søer og gylte senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Loven er gældende for nye stalde siden 1. januar 1999 og for alle stalde 1. januar 2013 [2], [3].

Arealkrav

I tabel 1 er der angivet arealkravene til drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer. Arealkravet er defineret som det samlede frie gulvareal, dvs. eksklusiv krybber og inventar.

I stalde med én æde-/hvileboks pr. so kan det frie gulvareal i ædeboksen medregnes, såfremt det er en æde-/hvileboks med en bredde på minimum 60 cm eksklusiv adskillelse.

Opstaldes søer i flok og løsdrift i perioden fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning er arealkravet også gældende.

I stalde der er etableret efter 1.1.1999 men før 15.5.2003 er arealkravet for søer i store flokke ikke som beskrevet i tabellen, men som beskrevet i Lov nr. 404 [3].

Tabel 1.

Arealkrav - frit tilgængeligt stiareal for drægtige søer og gylte [1], [2], [3]

Søer			Gylte
0 – 4 søer	2,8 m2 pr. so		0 – 10 gylte	1,9 m2 pr. gylt
5 – 10 søer	2,2 m2 pr. so		11 – 20 gylte	1,70 m2 pr. gylt
11 – 17 søer	2,0 m2 pr. so		21 -	1,50 m2 pr. gylt
18 – 39 søer	2,25 m2 pr. so
40 -	2,025 m2 pr. so

3 meter regel

I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 meter. Loven er gældende for nye stalde siden 1. januar 1999 og for alle stalde 1. januar 2014 [3].

Gulvudformning

I løsdriftsstier til søer og gylte skal mindst 1,3 m² pr. so og mindst 0,95 m² pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv, eller en kombination heraf og med strøelse [2], [3].

Et drænet gulv defineres som fast gulv med et åbningsareal på maksimalt 10 procent.

For at undgå udskridninger skal gulve og arealer uden strøelse være skridsikre.

I stalde etablere efter 1. januar 1999 men før 15. maj 2003, er arealkravet pr. so/gylt samt kravet om strøelse gældende. I stalde etableret efter 15. maj 2003 er der mulighed for at arealet kan være fast eller drænet eller en kombination heraf. Endvidere er det et krav at arealet er sammenhængende. Loven er gældende for alle stalde 1. januar 2013.

Beskæftigelses- og rodematerialer

Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale [1].

Loven er gældende for nye stalde siden 1. januar 1999, og for alle stalde 1. januar 2013.

Aflastnings- og sygestier  

Der skal være beskyttende opstaldningsmuligheder til udtagne søer og gylte, som må udtages fra flokken på grund af slagsmål, afvigende huld mv. [1]. Der bør være 2-5 pct. ekstra pladser afhængig af system, herunder mulighed for foderregulering [2], [3], [4], [5], [6] og [7]. Ligeledes skal der være sygestier til rådighed [2], [3], [8].

I disse stier skal der være mindst 2,8 m² frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m² frit tilgængeligt stiareal. I en aflastningssti må der anbringes op til 3 dyr.

Loven om aflastningsstier har været gældende siden 1. januar 1999 for nye stalde og for alle stalde 1. januar 2013. Bekendtgørelse om sygestier trådte i kraft 1. januar 2005 og gælder for alle besætninger (se nedenfor).

Hver enkelt besætning bør have en klar strategi for håndtering af sygdom og skade, som indbefatter en handlingsplan med klare retningslinier for, hvilke dyr der skal flyttes til sygestier. Strategien bør udformes i samarbejde med besætningens rådgivere og bør desuden indeholde en klar ansvarsplan for, hvem der gør hvad.

Svin som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.

Hvis smågrise, avls- og slagtesvin holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst [4]:

Tabel 2.

Frit tilgængeligt stiareal i sygestier

	Frit tilgængeligt areal*, m2 pr. dyr.
Dyregruppe	Et dyr i stien		Flere dyr i stien
Søer og gylte		3,50		2,80 (max. 3 dyr pr. sti)
Grise, 7-15 kg		0,41		0,36
Grise, 15-30 kg		0,69		0,58
Grise, 30-60 kg		1,14		0,91
Grise, 60-100 kg		1,70		1,29
Grise, 100-130 kg		2,05		1,53
Grise, 130-150 kg		2,28		1,69
* Der er tale om det frit tilgængelige areal i sygestien, hvilket vil sige, at det areal, som krybber og inventar optager, ikke medregnes.

Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 stiller følgende krav:

• Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier med særlig indretning
• Producenten skal altid have mindst én sygesti klar til grise, der bliver syge eller skadede
• Der skal være afkølingsfacilitet og varmekilde således, at grisenes kropstemperatur kan reguleres
• Sygestier skal være indrettet, så træk undgås
• I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal være med blødt underlag
• Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet

Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004 trådte i kraft den 1. januar 2005, og gælder for alle besætninger. Der er således ingen overgangsperioder for eksisterende besætninger [4], [9]. Bekendtgørelsen er en tilføjelse til Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin [1].

Overbrusning  

For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres [2], [3].

Loven er gældende for nye stalde siden 1. januar 1999 og for alle stalde 1. januar 2014.

Mæthedsgivende foder

Drægtige søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge [2], [3].

Loven er gældende for alle stalde siden 15. maj 2003.

Indretning

Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin fremgår af Notat 0343 [8]. Det skal bemærkes, at der er tale om retningslinier i relation til lovtekst, og at det derfor i sidste ende er domstolene, der træffer afgørelser om, hvordan loven skal fortolkes.

Der henvises i øvrigt til følgende materiale [10], [11], [12], [13].

Stidimension

Stiarealet dimensioneres efter antal søer og andelen af gylte, se tabel 1 vedr. arealkrav [1], [3], [4].

Hvis der vælges en indretning med bokse skal anbefalingerne i tabel 3 følges.

Da søerne har adgang til æde-/hvileboksene hele døgnet, fungerer disse også som hvilebokse.

I 2005 kom der nye anbefalinger til dimensioner på bokse til ikke-lakterende søer. Det omfatter bokse i løbe-/kontrolafdeling, æde-/hvilebokse, æde-/insemineringsbokse og ædebokse. Ændringerne er foretaget på baggrund af målinger af danske krydsningssøer. I stier med en æde-/hvileboks pr. so anbefales en indvendig bokslængde på 210 cm og en indvendig boksbredde på 60 cm [14], [15].

Tabel 3.

Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til danske krydsningssøer [14]

Staldafsnit	Bokstype	Bredde (cm)	Længde (cm)
Løbe-/kontrolafdeling	Standard	60	210
med boksopstaldning	Stor	70	210
Løbe-/kontrolafdeling med løsdrift	Æde-/insemineringsboks	65	210
Drægtighedsafdeling	Æde-/hvileboks	60	210
med løsdrift	Ædeboks (cafeteria)	50	190

Alle mål er indvendige mål. Længden er angivet fra bagkanten af krybben, det vil sige krybbekanten nærmest soen.

Adskillelse

Stiadskillelse og låger fra sti ud til inspektionsgang skal være ca. 1,0 m høje. Gittervæg og -låger skal udformes med lodrette rør, så søerne ikke kan kravle op ad inventaret.

Adskillelse i gødeareal kan med fordel være med åbent inventar, hvis det er orienteret mod gødearealet i nabosti. Herved udnyttes dyrenes adfærdsmønstre så brugen af stien ”styres”.

Stiskillevægge samt de vægge, der opdeler leje- og gødeareal, skal være lukkede og ca. 1 m høje.

Gulvudformning

Drægtighedsbokse etableres på delvist spaltegulv. Den faste del af lejet skal udgøre mindst 0,9 m, målt fra krybbens bagkant, og have et fald på ca. 3 pct. mod spaltegulvet [1], [2]. Betonspaltegulvet skal være skridsikkert og dimensioneres som gulve til individuelt opstaldede drægtige søer [16], [17], [18].

Tabel 4.

Anbefalede dimension på spaltegulvets spalteåbning og bjælkebredde. (Mindste bredde vælges sammen med mindste åbning og omvendt)

	Bjælkebredde	Spalteåbning
Individuel opstaldning af søer (boks)	70-100	18-22
Løsgående søer	90-150	18-25
Orner	60-80	16-18
Individuelt opstaldede polte (boks)	70-100	18-22
Løsgående polte	60-80	18-20

Spaltegulvet skal overholde krav vedrørende trædeflade og tolerance. Spalteåbninger skal være parallelle med soens længderetning for at undgå, at soens bagben skrider ud til siden.

Afrivning af biklove forebygges ved at sørge for, at der ikke er midtersprosser i spaltegulvet under soens bagben. Spaltegulvet skal være i niveau med det faste gulv i lejet. Der må ikke være en kant ved overgang mellem spaltegulv og det faste gulv.

Valg af staldsystem

Drægtighedsstalden indrettes med løsdrift - eventuelt med mulighed for individuel opstaldning i bokse de første 4 uger efter løbning [2], [3].

Ved individuel opstaldning af søer de første 4 uger efter løbning sikres soen individuel fodring i implantationsperioden, og stipladserne udnyttes bedst muligt. Desuden undgås slagsmål mellem søerne, og endelig er det muligt at gennemføre tilsyn og pasning efter hver enkelt sos behov.

Inden for de sidste 5-10 år er der til drægtige søer udviklet en række forskellige løsdriftssystemer, hvoraf ESF og fodring i ædeboks eller æde-/hvileboks er de mest produktionssikre.

Ved etablering eller renovering af drægtighedsstalde er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at beslutte, hvilket system der ønskes. Når beslutningen er taget, bør planlægning af detaljer i indretning formes ud fra retningslinier for de enkelte opstaldningsformer og fodringsprincipper.

Gruppestørrelser / indsættelsestidspunkt

Stabile grupper sammensættes typisk af et ugehold én gang for alle, så rangkampe kun forekommer én gang i søernes drægtighedsperiode. Små stabile grupper, hvor der er konkurrence om foderet, bør først etableres fire uger efter løbning. Etableres gruppen på et tidligere tidspunkt, er der risiko for reducering af kuldstørrelsen [6], [7]. Gylte bør generelt opstaldes i stier for sig selv.

Dynamiske grupper sammensættes kontinuerligt, fx ved en ugentlig indsættelse af søer. Der bør indsættes mindst ca. 10 søer ad gangen.

I store dynamiske grupper er der ingen forskel på kuldstørrelsen ved at indsættes søerne umiddelbart efter løbning frem for fire uger efter [6].

Bygningen

Drægtighedsstalde til løsgående søer bør etableres i isolerede stalde.

Det anslåede halmforbrug i delvist isolerede bygninger med strøet leje og særskilt gøde-/aktivitetsareal er 300-400 kg pr. stiplads pr. år. Ved valg af dybstrøelse stiger forbruget til 800-1.000 kg pr. stiplads årligt. Vælges en isoleret bygning med begrænset strøelse er halmforbruget 70-100 kg pr. stiplads pr. år.

Allerede i projekteringsfasen af stalden skal der tages stilling til hvordan strøelse mm. skal tildeles. Der findes diverse manuelle og tekniske løsninger [17], [18].

Indretning

Lejearealer kan etableres med dybstrøelse, som velstrøede lejer eller som lejer med begrænset anvendelse af strøelse alt afhængig af bygningstype.

Gødearealer kan enten etableres med betonspaltegulve eller fast gulv evt. med dræn.

Inspektionsgange skal være mindst 1,0 m og helst 1,2 m brede, så søerne kan vende sig på gangen og så det er nemt at foretage flytninger.

Der skal være mulighed for effektiv kontrol af vand- og foderforsyning.

Fodring

Søerne fodres én gang i døgnet dels for at sikre ro i stalden dels for at sikre et mere ensartet huld. Desuden skal søerne have adgang til vand hele døgnet [1].

Ventilation 

Valget af ventilationsprincip og dimensionering af ventilationskapaciteten skal tilpasses afhængig af staldens og stiens indretning. Der kan opnås et mere stabilt klima og nærmiljø i stierne i isolerede stalde med styret ventilation. Derfor er det i isolerede stalde muligt at indrette stier i med begrænset forbrug af strøelse.

Isolerede stalde

I isolerede drægtighedsstalde bør der etableres ventilationsanlæg baseret på stråleventilation. Diffus ventilation frarådes, fordi der i staldrummet er søer i alle stadier af drægtigheden. Derved er der meget uens varmeproduktion, og så kan diffus ventilation ikke fungere hensigtsmæssigt.

Det er vanskeligt at opnå ens nærmiljø i staldrum med en bredde på mere end ca. 25 m når de ventileres med vægventiler. Det lange kast af den indtagne luft medfører, at der opstår relativt store temperaturforskelle mellem området under luftindtag og området hvor luften falder ned.

Foderstrenge, lysarmaturer og lignende skal placeres, så luftstrømme fra luftindtag ikke påvirkes.

Ved dimensionering af ventilationskapaciteten skal der tages højde for den ekstra varmeproduktion som tilføres staldrummet, hvis der etableres ovenlys og gavlvinduer.

Dimensionering af ventilationskapaciteten skal baseres på antallet af varmeproducerende enheder (VPE). Lejearealernes placering og stiernes indretning har indflydelse på valg og indstilling af ventilationsanlægget.

Behovet for supplerende varme skal afklares ved beregning i hvert enkelt tilfælde. Rumvarme, eksempelvis i form af varmerør, skal som udgangspunkt altid etableres under luftindtaget. Baggrunden for at tilføre varme er at forbedre luftkvaliteten i stalden og nærmiljøet i stierne.

Varme i gulvet kan etableres i redekassen, men generelt vurderes det ikke at være nødvendigt. Gulvvarme er dog en fordel i forbindelse med udtørring af eventuelt fugtige lejer, men det betinger, at anlægget er etableret med særskilte kredsløb og styring for hver redekasse.

Delvist isolerede og uisolerede stalde

I delvist isolerede eller uisolerede stalde med dybstrøelse i enten hele eller en del af stiarealet er der behov for et højt ventilationsniveau. For at fjerne fugten fra dyrene og dybstrøelsen pga. komposteringsprocessen anbefales det, at staldtemperaturen følger udetemperaturen. Naturlig ventilation (uisoleret bygning) eller naturlig, styret ventilation (delvist isoleret bygning) gennem faste åbninger vurderes at være tilstrækkeligt, under forudsætning af, at lejeområdet i stien holdes tørt på overfladen. Det er muligt at ønske en højere staldtemperatur i forhold til udetemperaturen og at opnå et mere tørt staldklima hvis stalden isoleres, men det kræver at ventilationsåbningerne kan reguleres.

Gødningshåndtering  

Gødningskanalerne bør være forsynet med skrabeanlæg eller linespilsanlæg.

Rørudslusning bør være med bagskyl, og selv da er der risiko for at den lagdelte gødning kan være svær at håndtere. Generelt vurderes, at rødudslusning kun kan håndtre gødning baseret på tildeling af meget små mængder strøelse.

Ved fjernelse af dybstrøelse bør der af arbejdsmæssige hensyn anvendes minilæsser eller lignende.

Daglig drift

En vellykket styring af løsdriftssystemer til drægtige søer kræver, at såvel ejer som driftsleder eller medhjælpere er motiveret for disse opstaldningsformer. Der må eksempelvis påregnes indkøringsperioder fra et halvt til et helt år.

Type af staldindretning

Hver staldindretning er beskrevet for sig:

• Drægtighedsstalde - generelt
• Individuel opstaldning, bokse
• Flok - fodring i dybstrøelse
• Flok - tørfodring på gulv
• Flok - vådfodring i langkrybbe
• Flok - bio-fix
• Flok - ad libitum, tørfoder
• Flok - ad libitum, vådt grovfoder
• Flok - én æde-/hvileboks pr. so
• Flok - fodring i fælles ædeboks
• Flok - elektronisk sofodring (ESF)

Referencer

[1]	Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
[2]	Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[3]	Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[4]	Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om svin. Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004
[5]	Nielsen, Niels-Peder (1999): Grupperingstidspunkt for søer i dynamiske grupper. Meddelelse nr. 451, Landsudvalget for Svin.
[6]	Fisker, Brian N. (1995): Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin.
[7]	Hansen, Lisbeth Ulrich (1997): Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin.
[8]	Nielsen, Niels-Peder; Hansen, Lisbeth Ulrich & Jensen, Torben (2003): Retningslinier i relation til eksisterende og ny lovgivning om indendørs hold af drægtige søer og gylte og indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0343, Landsudvalget for Svin.
[9]	Nielsen, Niels-Peder; Mathiasen, Johnny; Jensen, Torben & Okholm, Elisabeth (2005): Indretning og brug af sygestier. Notat nr. 0505, Landsudvalget for Svin.
[10]	Nielsen, Niels-Peder (2003): Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin – ikrafttrædelse. Notat nr. 0313, Landsudvalget for Svin.
[11]	Brehmer, Lisbeth; Jensen, Torben & Nielsen, Niels-Peder (2003): Beskæftigelses- og rodematerialer til smågrise, avls- og slagtesvin. Notat nr. 0320, Landsudvalget for Svin.
[12]	Petersen, Lisbeth Brogaard & Moustsen, Vivi Aarestrup (2005): Vejledende anbefalinger til dimensioner på bokse til krydsningssøer i løbe-, kontrol- og drægtighedsafdeling. Notat nr. 0502, Landsudvalget for Svin.
[13]	Moustsen, Vivi Aarestrup; Poulsen, Helle Lohmann & Nielsen, Mai Britt Friis (2004): Krydsningssøers dimensioner. Meddelelse nr. 649, Landsudvalget for Svin.
[14]	Udesen, Finn K. (1985): Spaltegulve i løbe- og drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 89, Landsudvalget for Svin.
[15]	Udesen, Finn K. (1988): Betonspaltegulve i drægtighedsstalde. Meddelelse nr. 136, Landsudvalget for Svin.
[16]	Petersen, Lisbeth Brogaard (2001): Dimensioner på spaltegulv i stier med løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 533, Landsudvalget for Svin.
[17]	Petersen, Lisbeth Brogaard & Hansen, Michael Jørgen (2003): Erfaringer med metoder til halmtildeling i stalde til løsgående drægtige søer. Erfaring nr. 0307, Landsudvalget for Svin.
[18]	Petersen, Lisbeth Brogaard & Hansen, Michael Jørgen (2003): Idékatalog vedrørende teknikken til halmtildeling. Notat nr. 0328, Landsudvalget for Svin.