Institution:	Dansk Svineproduktion, DMA
Fagligt ansvar:	Børge  Mortensen
Sidst revideret:	10.08.2006
Symptom:	Ammoniakfordampning, Lugt

Landdistriktsprogrammet

Som et led i Landdistriktsprogrammet fra Direktoratet for FødevareErhverv har Dansk Svineproduktion i samarbejde med svineproducenter og firmaer, der markedsfører anlæg til reduktion af ammoniakfordampning og lugtgener, etableret demonstrationsbesætninger, hvor det er muligt at se forskellige tekniske løsninger i funktion og blive orienteret om opnåede resultater.

Det følgende beskriver besætninger og de teknikker, som demonstreres i

”Landdistriktsprojektet: Reduktion af ammoniakfordampning og lugtgener ved forbedrede staldsystemer og tekniske løsninger til luftbehandling”

Følgende teknikker demonstreres:

• Kemisk luftrensning
• Biologisk luftrensning
• Kemisk/biologisk luftrensning
• Kemisk/biologisk luftrensning med køling/opvarmning af indsugningsluften
• Syrebehandling af gylle
• Vertikal luftrensning
• Nasal Ranger – metode til bedømmelse af lugtniveau hos naboer til svineproduktion

Kemisk Luftrensning

Hans Chr. Dahl, Katrinevej 44, 4250 Fuglebjerg

Slagtesvinestald med 10 sektioner á 12 stier med ca. 16 grise.

Der er etableret decentralt kemisk luftrensning med anlæg fra Scan Airclean A/S til rensning af afgangsluften fra 2 sektioner. En svovlsyreopløsning med pH på ca. 2 overrisler et filter (pads) hvorved der skabes stor kontakt mellem staldluft og væske. Ammoniakken (NH₃) fra staldluften indgår i en kemisk forbindelse med svovlsyren, og der dannes ammoniumsulfat, som opsamles centralt.

Ved besøg kan teknikrummet ses, og via adgang til taget er det muligt at bedømme luften fra en slagtesvinesektion, hvor luften renses til sammenligning med luft fra en sektion uden rensning.

Via web-kamera er der mulighed for at se et nyt transportsystem til strøelse, stiindretning, god hygiejne/godt management, vaskerobot samt foderladen, hvor der er opsat fermenteringstanke til vådfodringsanlægget.

Resultater og erfaringer

• 90-95 pct. reduktion af afgangsluftens ammoniakindhold fra en stald med høj ammoniak (over 5 ppm).
• 95 pct. reduktion af afgangsluftens indhold af støv.
• 90 pct. udnyttelse af kvælstof opsamlet i restprodukt.
• Beskeden lugtreduktion.

Stedet er åbent for besøgende efter aftale.

Figur 1. Skitse af luftrenser og staldanlæg med en kemisk luftrenser opbygget med en centralt placeret tank med doserings- og kontrolenhed. Herfra pumpes svovlsyreopløsningen til renseenhederne og returneres efterfølgende til en opsamlingstank (Tegninger: Scan Airclean, billede nr. 8019 & 8867)

Kemisk Luftrensning

Jesper Tonnesen, Vilevej 2 B, Vile, 7870 Roslev

Drægtighedsstald i besætning med ca. 800 søer.

Der er undertryksventilation med fem afkastskorstene. På det ene afkast er der i loftsrummet monteret en kemisk luftvasker fra SKOV A/S af mærket LAB 600 CU (Helix). I luftvaskeren forstøves en svovlsyreopløsning med pH på ca. 2. Den sure væske binder ammoniakken, der bliver opsamlet som en ammoniumopløsning.

Der er adgang til loftsrummet, hvor renseenhedens opbygning og funktion kan ses. Derudover kan styringen og dataopsamlingen, der registrerer drift, opsamlet kvælstof mv. følges, på en computer.

Resultater og erfaringer

• Anlægget påregnes at være i drift ultimo august 2006, hvorfor der ikke foreligger resultater vedr. reduktion af ammoniak i luft fra svinestalde.

Fra ultimo august vil stedet kunne besøges efter aftale.

Figur 2.	Luftvasker fra SKOV A/S kan indbygges i eksisterende ventilationsskorstene (Farm Air-Clean - LAB 600 CU) (tegning: Skov A/S, billede nr. 8934)

Biologisk luftrensning

Erik Winther Andersen, Engholmvej 3, 6862 Tistrup

Smågrisestald med seks sektioner á 32 stier med ca. 22 stipladser.

Der er opsat tre enheder af en ny modulopbygget biologisk luftrenser fra Skov A/S. Renseren leveres færdig som en samlet enhed. Via gulvudsugning føres afgangsluften fra to sektioner op til en decentral renseenhed på loftet.

Afgangsluften fra stalden ledes gennem to filtre (pads), som konstant overrisles med vand. Filteret er belagt med en biofilm bestående af bakterier, som nedbryder lugtstofferne i staldluften.

Dette anlæg er det første modulopbyggede luftrensningssystem fra SKOV A/S, men tidligere undersøgelser har vist en god reducerende effekt på lugt og en vis reduktion af luftens indhold af ammoniak.

Ved besøg kan de data, som landmanden har til rådighed på sin computer, ses. Der er adgang til at komme ind på loftet og se renserne.

Resultater og erfaringer (biologiske filtre generelt)

• Ammoniakindholdet reduceres til mindre end 2 ppm.
• Støvindholdet i stalden reduceres med 95 pct.
• Renseeffekt med hensyn til lugt har været ca. 50 pct. om vinteren og ca. 25 pct. om sommeren.

Ultimo juni vil besætningen være klar til besøg.

Figur 3. Skitse af Farm AirClean – BIO 3U luftrenser (tegning: Scan AirClean, billede 8881). Billedet til højre viser de tre luftrenser moduler på loftet (foto: Børge Mortensen, billede nr. 8869)

Kemisk/biologisk luftrensning

Peder Pedersen, Gl. Skolevej 10, 5683 Hårby

Smågrisestald med ni sektioner á 12 stier med ca. 25 grise pr. sti.

Bovema S-air er en kemisk/biologisk luftrenser, der er opstillet på loftet i besætningen. Udsugningsluften fra stalden ledes via en fælles luftkanal gennem et biologisk filter, som overrisles med rent vand, og et kemisk filter, som overrisles med en svovlsyreopløsning. Det biologiske filter fjerner lugtstoffer og ammoniak (NH3), hvorimod det kemiske filter kun fjerner ammoniak.

Der renses pt. kun for ammoniak, men anlæg er forberedt til, at der i juni 2006 kan monteres et biologisk filter.

Der er adgang til luftrenseren udefra via gavlen, så det er muligt at komme ind i den fælles udsugningskanal og se renser både indefra og udefra.

Resultater og erfaringer

• Anlægget er i Holland certificeret til at fjerne mindst 95 pct. af ammoniakken fra udsugningsluften. Om samme effekt kan opnås i en dansk besætning undersøges nu.

Anlægget kan besøges.

Figur 4.	Luftrenser set udefra (foto: Anders Legaard Riis, billede nr. 8864)	Figur 5.	Fælles udsugningskanal, set mod indsugningsventilatorerne til renser (foto: Anders Legaard Riis, billede nr. 8865)

Figur 6.	Skitse af renser. Luften fra stalden kommer ind fra højre, og ledes gennem et biologisk filter, som skal fjerne lugtstoffer, og dernæst et kemisk filter som skal fjerne ammoniakken (tegning: Bowema, billede nr. 8863)

Kemisk/biologisk luftrensning med køling/opvarmning af indsugningsluften

Niels Pedersen, Annesmindevej 1, Stårup, 6690 Gørding

Farestald i avlscenter med seks sektioner á 30 stier under opbygning. Desuden en kombineret smågrise- (2600 stipladser) og slagtesvinestald (2.100 stipladser).

Der etableres kemisk/biologisk luftvasker (INNO+). Via en fælles udsugningskanal ledes luften fra stalden til et centralt renseanlæg. Renseenheden består af to lodretstående filtervægge, som konstant overrisles med rensevæske. Det første filter overrisles med syre til at fjerne ammoniak og støv. Det andet overrisles med rent vand, primært for at fjerne lugtstoffer fra udsugningsluften.

Derudover etableres jordkøling til farestalden. Indsugningsluften passerer en varmeveksler, som er tilsluttet ca. 40 km slanger i jorden. Indsugningsluften kan herved enten køles eller forvarmes, inden den kommer ind i stalden, og temperaturen i stalden kan holdes mere stabil med henblik på at give en forbedret produktion. Hele anlæg leveres af ScanAirClean A/S under navnet ”Total-Air-Control”.

Når anlægget står færdigt, vil der være mulighed for besøgende at se teknikrum for jordkøling, billeder fra nedgravningen samt luftrenser.

Resultater og erfaringer

• Anlægget opsamler ifølge erfaringer fra Hollandsk forsøg 95 pct. af staldluftens ammoniak og 75 pct. støv. Der forventes derudover en vis lugtreduktion. Forsøget viste en gennemsnitlig lugtreduktion på 55 pct.
• Ved brug af varmeveksler vil temperaturen på den indtagne luft kunne holdes mellem 8 og 18 °C. Ventila-tionsmængden blev under det Hollandske forsøg reduceret med 37 pct. om sommeren.
• De mindre udsving i temperaturen i stalden forventes at medføre en forbedret produktivitet på grund af større foderoptagelse i varme perioder. I vinterperioden kan der indvindes energi til opvarmning af stalden.

Anlæg forventes færdigt medio august, men fra ultimo juni kan luftrensningsanlægget i smågrise- og slagtesvinestalden beses i funktion. Det gælder også det tekniske anlæg til køling/forvarmning.

Figur 7.	Skitse af Total-Air-Control anlæg. Indsugningsluften passerer en køle-/varmeveksler i gavlen. Den er forbundet med slanger gravet ned i jorden uden for stalden. Udsugningsluften suges fra stalden op i en fælles kanal, som føre luften til renseren placeret på loftet midt i stalden (tegning: Scan AirClean, billede nr. 8871)	Figur 8.	Køle/varmeveksler i gavl (foto: Børge Mortensen, billede nr. 8870)

Svovlsyrebehandling af gylle

Lars Kruse, Rudevej 158, 8300 Odder

Drægtighedsstald med 325 søer og en smågrisestald med 8 sektioner med 440 stipladser.

Der er etableret et anlæg til forsuring af gylle fra Staring Miljø. Svovlsyren opblandes med gylle i fortanken, hvorefter den pumpes tilbage i gyllekanalerne. Derved sænkes pH i den gylle, der er i kanalerne til ca. 5,5, hvilket giver en mindre ammoniakemission. pH forbliver lav under opbevaring og udbringning, således at ammoniakemissionen her også er reduceret.

Der er mulighed for at se procestank samt få en beskrivelse af teknikken og få præsenteret foreliggende resultater.

Resultater og erfaringer

• Ved at sænke pH i gyllen opnås 70 – 80 pct. reduktion i ammoniakfordampningen fra stalden. Ammoniakkoncentrationen i staldluften reduceres kraftigt, hvilket giver et bedre indeklima i stalden. Endvidere opnås forhøjet kvælstofindhold i gylle og øget kvælstofeffekt i marken.
• Der er ikke vist reduktion af lugtemissionen ved denne behandling.

Anlægget vil være i drift fra medio august, men den tekniske opbygning kan demonstreres fra primo juli.

Figur 9.	Procestank (foto: Børge Mortensen, billede nr.8872)

Vertikal biologisk luftrensning

Lars Jonsson, Hillerødvej 70, 3540 Lynge

FRATS-stald bestående af otte sektioner med 12 stier og hhv. 432/200 stipladser.

Der opstilles to stk. vertikale-biologiske-filtre ved to sektioner. Udsugningsluften blæses gennem en silo fyldt med f.eks. træflis og kompost.

Det er det første anlæg af denne art i Danmark, men anlægget er udviklet og afprøvet i USA. Afprøvningen her har til formål at udvikle og teste denne teknik til reduktion af lugt og ammoniak emissionen fra en FRATS-stald under danske forhold.

Der vil være mulighed for at se luftrensningssiloerne og høre om foreløbige erfaringer. Derudover kan der præsenteres resultater og fra erfaringerne i USA.

Resultater og erfaringer

• Der er gode og positive erfaringer fra USA, og afprøvningen skal dokumentere effekten under danske forhold.

Siloerne, som skal fungere som filter, forventes klar til besøg ultimo juli.

Figur 10.	Vertikale biofiltre opstillet ved en stald (foto: Thomas Ladegaard Jensen, billede nr. 7578)

Nasal Ranger

Metode til bedømmelse af lugtniveau hos naboer til en svineproduktion

I løbet af sommeren vil det blive afprøvet om en såkaldt Nasal Ranger kan anvendes til at vurdere lugt hos naboer til en svineproduktion. Metoden er kendt i USA, hvor den benyttes i nogle stater. I afprøvningen anvendes der et professionelt lugtpanel, som vurderer lugtniveauet i vindretningen i forskellige afstande i forhold til en fritliggende slagtesvinestald.

På sigt kan det muligvis være en målemetode, som kommunale miljømedarbejdere kan anvende til at vurdere lugtgener hos naboer til en svineproduktion.

Erfaringer og demonstration

• Der er ikke mulighed for at deltage i en måledag, men Nasal Ranger vil blive fremvist og demonstreret ved besøg i de andre besætninger.

Figur 11.	Nasal ranger til måling af lugtspredning (foto: Anders Legaard Riis, billede nr. 8111)

Mere information

Mere information findes på www.infosvin.dk. Siden opdateres jævnligt med ny viden og resultater fra afprøvninger. Under Staldsystemer og ammoniak og lugt er der meget mere information om luftrensning og lugtgener.