Sammendrag
I 2002 udgjorde det atmosfæriske nedfald af kvælstof over danske
landområder ca. 19 kg kvælstof pr. hektar. 62 procent af denne
kvælstof kom fra udlandet, mens kun 13 procent stammede fra dansk
svineproduktion.
Det danske landbrugsbidrag udgjorde cirka 32 procent af
kvælstofnedfaldet, mens 48 procent stammer fra kvælstofilter
(fra forbrændingsprocesser – så som biler, kraftværker, industri,
oliefyr mm.)
Ammoniak (NH3) er en gasart. Fordampet
ammoniak kommer hovedsageligt fra landbrugsdrift (95%),
og navnlig husdyrgødning er en stor kilde. Biler med
katalysator bidrager også (ca. 5%).
Ammoniak dannes under nedbrydning af urinstof i gødning og urin.
Ammoniak fordamper således fra gulve / gylle i stalde, ved
opbevaring af fast gødning / gylle samt når husdyrgødning bringes
ud på landbrugsarealerne.
Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks
JordbrugsForskning faldt fordampningen af ammoniak-kvælstof i
perioden 1984/85 til 1998/99 med 32.600 tons (fra 112.000 til
79.400 tons), hvilket svarer til en reduktion på knap 30
procent.
For svineproduktionen alene er fordampning af ammoniak i samme
periode faldet fra 42.600 tons ammoniak-kvælstof til 31.600 tons,
svarende til en reduktion på godt 25 procent. Denne reduktion er
sket til trods for at produktionen i perioden er steget med 60
procent målt i antal slagtesvin á 75 kg slagtevægt.
I atmosfæren reagerer ammoniak med syre og bliver med en
omsætningshastighed på ca. 30 pct. i timen omdannet til
ammoniumpartikler.
Disse ammoniumforbindelser (NH4+) kan
transporteres over store afstande, før de igen føres tilbage
til jord- eller vandoverflader i form af tørt nedfald eller
med regnen som vådt nedfald.
Modsat forholder det sig
med ammoniak, idet denne igen afsættes relativt tæt på kilden
som følge af fortynding og afsætning på
planter. Beregninger viser at op til 60 procent afsættes
på vegetationen inden for 2 km fra kilden, og allerede ved en
afstand på 250-300 m fra kilden er nedfaldet begrænset.
I bestræbelserne på at reducere et lokalt nedfald tæt på
naturfølsomme områder har svinesektoren tilkendegivet, at det kan
komme på tale at stille specielle krav for at begrænse udledningen
af ammoniak. Dette er der også taget hensyn til i Vandmiljøplan III
med udlægning af en beskyttelseszone på 300 meter rundt om alle
højmoser, lobeliasøer, heder over 10 hektar samt ved andre særligt
sårbare naturtyper i Natura 2000-områder.
Indenfor svinebranchen arbejdes der intenst på at udvikle gode,
enkle og billige metoder til at reducere ammoniakfordampningen
yderligere.
Måling af ammoniakfordampning og nedfald
Ammoniak er en gasformig kvælstofforbindelse og er en af de gasser,
der udskilles fra svineproduktionen. Ammoniak dannes primært under
nedbrydning af urinstof. Sekundært dannes der ammoniak under
nedbrydning af ufordøjeligt foderprotein.
Måling af
ammoniakfordampning fra stalde sker ved at registrere
luftydelsen samtidig med måling af koncentrationen af ammoniak i
afgangsluften.
|
|
|
|
Figur 1. Ammoniakfordampning: Kontinuerlig
måling af ammoniakkoncentration og luftydelse i afgangsluften
(foto: Poul Pedersen, billede nr. 3431 og 3492).
|
Måling af ammoniaknedfald i det omgivende
miljø kræver stor fagekspertise, idet ammoniak falder ned
(deponeres) både på "tør" og "våd" form.
Tørdeposition af ammoniak
fastlægges ud fra en modelberegning der har udgangspunkt i luftens
ammoniakkoncentration. Våddeposition kan måles direkte ved at
opsamle regn og analysere for indholdet af kvælstofforbindelser
herunder ammoniak.
Ved disse målinger fastlægges den samlede kvælstofnedfald i form
af ammoniak i et område. Måling af ammoniaknedfald som kan henføres
til en bestemt stald er ikke praktisk gennemførlig.
Årsag til ammoniakfordampning
Ammoniak dannes under nedbrydning af urinstof i gødning og urin.
Ammoniak fordamper således fra gulve / gylle i stalde, ved
opbevaring af fast gødning / gylle samt når husdyrgødning bringes
ud på landbrugsarealerne. Fordampning af ammoniak fra et husdyrhold
påvirker således luftkvaliteten i staldrummet og i det omgivende
miljø.
Ifølge Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks
JordbrugsForskning faldt fordampningen af ammoniak-kvælstof i
perioden 1984/85 til 1998/99 med 32.600 tons (fra 112.000 til
79.400 tons), hvilket svarer til en reduktion på knap 30
procent.
For svineproduktionen alene faldt
fordampningen af ammoniak i samme periode fra 42.600 tons
ammoniak-kvælstof til 31.600 tons, svarende til en reduktion på
godt 25 procent. Denne reduktion er sket til trods for at
produktionen i perioden er steget med 60 procent målt i antal
slagtesvin á 75 kg slagtevægt [6] - jf.
tabel 1.
|
Tabel 1. I perioden 1984-1999 er der sket et fald i
ammoniakfordampning på 25 pct. Dette fald er sket samtidig med at
produktionen af slagtesvin i samme periode er øget med 60 procent
målt som antal slagtesvin á 75 kg slagtevægt [6].
|
|
|
-------------- Ammoniakfordampning
1984-1999 -------------
|
|
Fra svin alene
|
Stalde
|
Lagre
|
Und./efter udbringning
|
Dyr på græs
|
I alt
|
|
1984/1985
|
17.900
|
8.000
|
16.600
|
0
|
42.600
|
|
1989/1990
|
17.000
|
7.000
|
15.200
|
0
|
39.200
|
|
1995/1996
|
15.500
|
5.900
|
9.500
|
0
|
30.900
|
|
1998/1999
|
16.200
|
6.000
|
9.400
|
100
|
31.600
|
|
2002
|
17.200
|
4.400
|
12.200
|
40
|
33.840
|
I perioden 1984-2002 er der således sket et fald i
ammoniakfordampning på 22 pct. Dette fald er sket samtidig med at
produktionen af slagtesvin i samme periode er øget med 60 pct.
Konsekvens af ammoniakfordampning på naturen
Ammoniak, der fordamper til atmosfæren, reagerer i luften med
syre og bliver med en omsætningshastighed på ca. 30 pct. i timen
omdannet til ammoniumpartikler, der føres tilbage til jord- eller
vandoverflader ved tørt nedfald eller med regnen som vådt
nedfald.
Belastningen med ammoniaknedfald er størst i nærheden af kilden,
hvor udslippet finder sted. Koncentrationen af ammoniak i luften
falder derefter hurtigt i takt med afstanden fra kilden. Dette sker
som følge af både fortynding i luften, afsætningen på vegetation og
omdannelse af ammoniak til ammonium. En stor del falder således ned
tæt på udslippet afhængig af terræn og overfladens beskaffenhed.
Der er lavet beregninger der viser at op til 60 pct. afsættes på
vegetationen inden for 2 km fra kilden. Ammoniak kan dog også i
atmosfæren omdannes til ammoniumforbindelser, der kan transporteres
over store afstande.
Luftens indhold af ammoniak
afsættes på planter og jord og virker som gødning på landbrugsjord
og i naturen.
Landbrugsplanter har et stort behov for næringsstoffer, som ikke
udelukkende kan dækkes af den kvælstof, der stammer fra luften.
Derimod lever den vilde flora i visse naturområder under meget
næringsfattige forhold. Ammoniak fra luften kan derfor føre til en
række uhensigtsmæssige forandringer i følsomme skove, overdrev,
heder og højmoser. Ved høje belastninger kan der således forekomme
skader på plantevækst, øget eutrofiering i vandområder og forsuring
i skovområder. I og med at ammoniak har den egenskab, at den falder
ned tæt på kilden, så kan en høj ammoniakfordampning fra en
intensiv husdyrproduktion i umiddelbar nærhed af følsomme
naturtyper, være uheldig.
Siden midten af 1980'erne og frem til 1996 er kvælstofnedfaldet
over Danmark faldet markant fra ca. 21 kg pr. hektar/år til ca. 15
kg pr. hektar/år [1], [2], [3].
I 2002 udgjorde det atmosfæriske nedfald af kvælstof over danske
landområder ca. 19 kg kvælstof pr. hektar [7].
62 procent af denne kvælstof kom fra udlandet, mens kun 13 procent
stammede fra dansk svineproduktion.
Det danske landbrugsbidrag udgjorde cirka 32 procent af
kvælstofnedfaldet, mens 48 procent stammer fra kvælstofilter
(fra forbrændingsprocesser – så som biler, kraftværker, industri,
oliefyr mm.)
Af de 19 kg kvælstof stammer de 10 kg fra fordampning af
ammoniak, hovedsagligt fra landbruget, mens de sidste 9 kg stammer
fra kvælstofilter (fra afbrænding af fossilt brændstof). Ud af det
samlede nedfald på de ca. 19 kg kvælstof pr. hektar/år er naturens
eget bidrag til nedfaldet vurderet til at være 3-7 kg pr.
hektar/år.
Indenfor svinebranchen arbejdes der intenst på at udvikle gode,
enkle og billige metoder til at reducere ammoniakfordampningen
yderligere.
Dette skal blandt andet ske gennem:
- Ændringer af foderets sammensætning så den enkelte gris
udskiller mindre kvælstof.
- Reduktion af ammoniakfordampning ved hjælp af fortsat bedre
teknik i staldene - fx bedre udformning af gyllekummer og
spaltegulve, luftrensning, svovlsyrebehandling af gylle etc.
- Reduktion af ammoniakfordampning i forbindelse med
opbevaring/lagring.
- Reduktion af ammoniakfordampning i forbindelse med
udbringning.
Dette arbejde skal muliggøre at følsomme naturtyper sikres,
samtidig med at der bliver plads til at udøve en bæredygtig
svineproduktion. Udnyttelsen af kvælstof i gylle er og skal være
høj. Når Vandmiljøplan II er taget fuld i brug er målet at mindst
70 pct. af gyllens kvælstof skal udnyttes af planterne.
Lovgivning vedrørende ammoniak
Vandmiljøplan II af 17. februar 1998 er en politiske aftale der
er indgået om en handlingsplan til reduktion af
ammoniakfordampningen fra landbruget.
Vandmiljøplan I (VMP I) og
Handlingsplanen for Bæredygtigt Landbrug vurderes i dag at have
reduceret kvælstofudvaskningen fra landbruget med ca. 66.000 tons
kvælstof pr. år. Ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II (VMP
II) er det vurderet, at tiltagene i VMP II aftalen fra 1998 og den
forventede udvikling i landbruget, vil reducere udvaskningen med
yderligere ca. 27.000 tons kvælstof pr. år i 2003. Den samlede
beregnede reduktion i kvælstofudvaskning bliver herved ca. 93.000
tons kvælstof pr. år. Der mangler således en udvaskningsreduktion
på ca. 7.000 tons kvælstof pr. år for at nå målet på 100.000 tons
kvælstof pr. år [4].
Med baggrund i VMP II-forliget i februar 1998 om regeringens
handlingsplan til reduktion af ammoniakfordampningen fra landbruget
foreligger der nu et udkast til en ny husdyrgødningsbekendtgørelse.
Bekendtgørelsen hører under Miljøministeren.
Reglerne i denne bekendtgørelse tager sigte på at begrænse
forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring
og anvendelse af husdyrgødning. I de nye tiltag vil der blandt
andet være skærpede krav om bedre udnyttelse af husdyrgødningen og
reduceret brug af handelsgødning som følge af Vandmiljøplan II [5].
Som følge af at ammoniak igen afsættes relativt tæt på
kilden har svinesektoren tilkendegivet, at det kan komme på
tale at stille specielle krav for at begrænse udledningen af
ammoniak. Dette er der også taget hensyn til i Vandmiljøplan III
med udlægning af en beskyttelseszone på 300 meter rundt om alle
højmoser, lobeliasøer, heder over 10 hektar samt ved andre særligt
sårbare naturtyper i Natura 2000-områder [8].
Se endvidere vedlagte status på "Afprøvning
af systemer til reduktion af ammoniak- og lugtemission" (PDF
fil).
Følgende emner beskriver forhold om lugt og fordampning af
ammoniak:
Referencer
|
[1]
|
Tybirk, Knud & Jørgensen, Villy (1999):
Ammoniak i landbrug og natur. Jordbrug & Miljø 1. Udgivet af
Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser samt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Danmarks
Jordbrugsforskning
|
|
[2]
|
Andersen, Johnny M., Danmarks Miljøundersøgelser;
Sommer, Sven G.; Hutchings, Nicholas J.; Kristensen, Verner
Friis og Poulsen, Hanne Damgaard, Danmarks JordbrugsForskning
(1999):
Emmision af ammoniak fra landbruget - status og
kilder. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks
Jordbrugsforskning
|
|
[3]
|
Fire redegørelser fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks
Jordbrugsforskning - se: http://www.agrisci.dk/ammoniak/foromtale.shtml
|
|
[4]
|
Udkast til regeringens redegørelse om midtvejsevalueringen af
Vandmiljøplan II. DMU/DJF 2000, http://www.sns.dk/landbrug/vandmpl2/vandplanII.htm
|
|
[5]
|
Notat om udkast til ny husdyrgødningsbekendtgørelse, 4. juli
2001. http://www.sns.dk/erhvogadm/hoeringer/husdyrgoed/notat.htm
|
|
[6]
|
Kyllingsbæk, A. et al. (2000).
Kvælstofbalancer i dansk landbrug – Mark og
staldbalancer. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks
JordbrugsForskning, december 2000.
|
|
[7]
|
Hansen, Bent Ib & Pedersen, Poul (2004):
Fakta om ammoniakfordampning og nedfald af kvælstof. Notat nr.
0408, Landsudvalget for Svin.
|
|
[8]
|
Aftale om Vandmiljøplan III 2005-2015 mellem regeringen, Dansk
Folkeparti og Kristendemokraterne. http://www.vmp3.dk/Files/Filer/VMP_III-aftale-endelig_.pdf
|
Til top