Sammendrag
Biofiltre kan reducere lugten fra en svinestald med 80-90 procent,
men det kræver meget plads.
I en luftvasker fordeler dyser skyllevæske over
fyldlegemer. Fyldlegemer skaber stor kontaktflade mellem luft og
skyllevæske. Skyllevæsken kan indeholde kemikalier (fx svovlsyre)
eller bakterier. Fx er en biologiske luftvaskere baseret på
brug af bakterier, som nedbryder lugtstoffer og ammoniak.
Ozon dannes kunstigt ved hjælp af enten en ozongenerator eller
særlige UV-rør.
Metoder til rensning af afgangsluft
fra stalde:
Biofilter
Biofiltre kan reducere lugten fra en svinestald med 80-90 procent,
men det kræver dog meget plads. Valg af filtermateriale og styring
af fugt er vigtigt for filterets funktion.
Et biofilter er baseret på et fugtigt porøst materiale som er
levested for bakterier og svampe. Biomassen lever af at nedbryde
vandopløselige lugtstoffer tilført fra staldluften, når det ledes
gennem materialet.
Biologisk filter af papir
SKOV A/S præsenterede i efteråret 2002 et
biofilter baseret på filter af papir (figur 1). Filteret er
resultatet af et tre-årigt forskningsprojekt i samarbejde med
blandt andet Perstrup Beton og Landsudvalget for Svin.
|
|
|
|
Figur 1.
|
Principskitse af SKOV´s biologiske luftrensning (tegning: SKOV
A/S, billede nr. 3512).
|
De foreløbige undersøgelser i et pilotanlæg har vist
følgende:
- Ammoniakindholdet i afgangsluften reduceres med ca. 80 pct.
afhængig af den valgte driftsform. Ved hyppig fornyelse af vand i
pumpen øges effektiviteten.
- Lugt i afgangsluft reduceres med op til 70 pct. samtidig med at
lugten ændrer karakter væk fra typisk svinelugt.
- Støvindholdet i afgangsluften reduceres med 90 pct.
Teknisk beskrivelse
Afgangsluften fra stalden føres igennem luftrensningsenheden via
et centralt udsugning. Det kan gøres på flere måder - jf. figur
2.
Luftrensningsenheden består af to filtre, som overrisles med
vand mens staldluften sendes igennem. Under filtrene samles vandet
i et kar. Det første filter fjerner støv og hovedparten af luftens
indhold af ammoniak. Det andet filter reducerer lugten samtidig med
en yderligere reduktion af luftens ammoniakindhold.
Dette luftrensningssystem er baseret på en biologisk proces.
Ammoniak, støv og lugtstoffer fjernes fra luften ved
absorption/diffusion når luften kommer i kontakt med vand og
biofilmlag på filtrene. Laget af biofilm på filtrene dannes af
bakterier som optager næring fra støvet i staldluften (figur
1).
Når stofferne er absorberet i
vand-/biofilmoverfladen, afhænger resten af processerne af de
biologiske forhold i biofilmen og i recirkulationssystemet for
vandet.
|
|
|
|
Figur 2.
|
Principskitse af SKOV´s biologiske luftrensning (tegning:
SKOV A/S, billede nr. 3518).
|
Biologisk filter af biomasse
Disse Biofiltre opbygges typisk af et 50
til 100 cm tykt porøst lag bestående af organisk materiale med stor
overflade. Den forurenede luft ledes gennem biomassen, se
principskitse i figur 3. Filtermaterialet kan bestå af tørv, lyng,
spagnum, træflis, kompost og lignende - typisk flere af
foranstående materialer blandet sammen. Der kan også bruges LECA
iblandet nogle af de øvrige materialer.
|
|
|
|
Figur 3.
|
Principskitse af biofilter, hvor filtermaterialet kan bestå af
tørv, lyng, spagnum, træflis, kompost og lignende. Til højre ses et
fungerende biofilter (foto: Thomas Ladegaard Jensen, billede nr.
3432 og 3514).
|
Biofiltre fungerer ved at bakterier, som lever i filtret,
nedbryder lugtstoffer og ammoniak, som passerer gennem filtret.
Rensningseffektiviteten for lugt og ammoniak er typisk i
størrelsesordenen 75-95 procent, når de fungerer bedst.
En række forsøg har imidlertid vist stor spredning i
effektivitet. En af årsagerne er, at biofiltre under
rensningsprocessen selv nedbrydes (komposteres). Der sker en
konstant ændring i biofiltrenes struktur, og der kan dannes
kanaler, hvor urenset luft kan passere uhindret til det fri.
Inaktive fyldstoffer, fx LECA® nødder kan delvist modvirke
dette.
Udenlandske undersøgelser har anført, at
omkostningerne ved luftrensning med biofiltre er 40 kr. eller mere
pr. produceret slagtesvin, figur 4.
|
|
|
|
Figur 4.
|
Biofiltre er forbundet med store omkostninger (billede nr.
3515).
|
Luftvasker
Dyser fordeler skyllevæske over fyldlegemer. Fyldlegemer skaber
stor kontaktflade mellem luft og skyllevæske. Skyllevæsken kan
indeholde kemikalier (fx svovlsyre) eller bakterier.
Biologiske luftvaskere er baseret på brug af bakterier, som
nedbryder lugtstoffer og ammoniak. Bakterierne lever i skyllevandet
og på overfladen af fyldlegemerne (figur 1).
Kemiske luftvasker er baseret på brug af
kemikalier til at tilbageholde ammoniak og lugtstoffer (figur 5).
Fx bruges svovlsyre typisk til at binde luftens indhold af
ammoniak.
| 
|
Figur 5. | Luftvasker med svovlsyre til rensning af afgangsluft (billede
nr. 3516). |
Kemisk luftrensning
Formålet er at udvikle en kemisk luftrenser til rensning af
afgangsluften fra stalde, så udledning af ammoniak, lugt og støv
kan reduceres effektivt indenfor en realistisk økonomisk ramme.
Luftrensningen er baseret på, at afgangsluften fra stalden
passerer et filter, der konstant overbruses med svovlsyreopløsning,
som opsamler støv, ammoniak og luftstoffer (figur 5).
Rensningsanlægget er opbygget som et decentralt anlæg, hvor
luftbehandlingen finder sted i enheder, der er påmonteret
afgangsskorstenene. Svovlsyreopløsningen fra flere renseenheder
behandles centralt, hvor der tilsættes syre til et fastlagt pH, og
hvor der udtages et kvælstofkoncentrat.
En prototype af anlægget blev sat i drift
primo 2002 ved en slagtesvineproduktion, hvor der sideløbende med,
at anlægget er videreudviklet, er foretaget registrering af
ammoniak- og lugtkoncentrationen før og efter staldluftens passage
af filteret [2]. Fra foråret 2003 er disse
registreringer fortsat på den anlægstype, som firmaet Scan-Airclean
ApS markedsfører. Disse målinger vil danne baggrund for en endelig
rapport i 2004. Anlægget er skitseret i figur 6.
| 
|
Figur 6. | Scan-Airclean's decentrale luftrenseanlæg. Anlægget til kemisk
luftrensning er opbygget med en centralt placeret tank med
doserings- og kontrolenhed, og herfra pumpes svovlsyreopløsningen
til afgangsskorstenene og returneres efterfølgende til tanken
(tegning: Scan-Airclean, billede nr. 3513). |
Udviklingen foregår i samarbejde med firmaet Scan-Airclean
APS.
Ozon
Ozon dannes kunstigt ved hjælp af enten en ozongenerator eller
særlige UV-rør. Ilt-molekylerne (O2) spaltes hvorved der
dannes frie radikaler som ved reaktion med ilt-molekyler danner
ozon (O3).
Ozon tilsættes til afgangsluften efter ventilatoren. For at opnå
reduceret lugt ved tilsætning af ozon til afgangsluft fra stalde,
skal der være en tilstrækkelig reaktionstid.
I et
fransk forsøg i en slagtesvinestald med fuldspaltegulv blev ozon
udledt over gylleoverfladen, hvilket reducerede lugtudskillelsen
med 16 procent [1]. Et dansk forsøg påviste ikke
effekt af ozontilsætning inde i stalde. Det skyldes sandsynligvis
brug af lave doser ozon som følge af krav til arbejdsmiljø.
| 
|
Figur 7. | Figur af Ozon molekyle. Ozon er et kraftigt oxidations-middel
som kan reagere med lugtstofferne i afgangsluften fra stalden
(Figur: Poul Pedersen og Peter Kai, billede nr. 3517). |
Et igangværende dansk projekt skal afklare
om det er muligt at tilsætte ozon i større doser til afgangsluften
uden for stalden. Derudover søges udviklet et anlæg for tilsætning
af ozon under praktiske forhold, se figur 8.
| 
|
Figur 8. | Ozon testanlæg, der vil blive en mere integreret del efter
færdigudvikling (foto: Merete Lyngbye, billede nr. 3455). |
Se endvidere vedlagte status på "Afprøvning
af systemer til reduktion af ammoniak- og lugtemission" (PDF
fil).
Følgende emner beskriver forhold om lugt og fordampning af
ammoniak:
Referencer:
[1] | Fitamant, Dominique; Guingand, Nadine; Laplache, A.
& Delzeschaux, D. (2000): Étude d'un procédé de
déodorisation des émissions des bâtiments par l'ozone. Journées
Rech. Percine en France, 32, 67-75. |
[2] | Mortensen, Børge & Damsted, Erik (2003):
Rensning af staldluft med udstyr på Scan-Airclean ApS, Status
oktober 2003. Notat nr. 0346, Landsudvalget for Svin. |