Institution:	Dansk Svineproduktion, DMA
Fagligt ansvar:	Poul  Pedersen
Sidst revideret:	28.05.2004
Symptom:	Ammoniakfordampning, Ammoniakkoncentration høj, Luftkvalitet dårlig, Lugt, Lugtkoncentration høj

Sammendrag

En lille gylleoverflade i stalde med delvist spaltegulv giver væsentlig bedre luftkvalitet end i systemer med fuldspaltegulv.

Følgende forhold ved farestiernes indretning påvirker ammoniakniveauet i stalden:

1. Gulvudformning, delvist spaltegulv kontra fuldspaltegulv
2. Udformning af gyllekummen
3. (Gylletemperaturen)
4. (Gulvudsugning kontra rumudsugning)

Fx havde systemer med kassesti og delvist spaltegulv 66 procent lavere ammoniakkoncentration i staldrummets i forhold til kassesti med fuldspaltegulv og gyllekumme under hele stien.

Fuldspaltegulv med skrå bund og opdelt kumme gav 43 procent lavere ammoniakkoncentrationen i staldrummet i forhold til fuldspaltegulv med gyllekumme under hele stien.

Udformningen med skrå bund giver dog anledning til så store flueproblemer at systemet ikke umiddelbart kan anbefales.

Normtal for ammoniak i farestalde

En lille gylleoverflade i stalde med delvist spaltegulv giver væsentlig bedre luftkvalitet end i systemer med fuldspaltegulv. En ændret udformning af gyllekummen i stalde med fuldspaltegulv kan dog forbedre staldenes luftkvalitet.

Som vist i tabel 1, er fordampningen af ammoniak lavest i systemer med kassestier med delvist spaltegulv og størst i kassestier med fuldspaltegulv.

Tabel 1. Ammoniakfordampningen er lavest i systemer med kassestier og delvis spaltegulv.
	-------  Normtal for reduktion af NH3 i farestalde  -------
	Gødningstype	Kvælstoftab, pct.	Heraf tab som NH3, pct.
Kassesti, fuldspaltegulv	Gylle	20	20
Kassesti, delvis spaltegulv	Gylle	10	10
Løsdriftssti, fast gulv	Fast gødning Ajle	15 15	15 15

For at forbedre luftkvaliteten og reducere fordampningen af ammoniak gennemførte Den rullende Afprøvning i 1998/1999 en afprøvning hvor følgende udformninger af gyllekummer blev undersøgt [1]:

Figur 1.	Fuldspaltegulv, gyllekumme under hele stien (under opbygning). Fuldspaltegulv giver stor gylleoverflade (foto: Poul Pedersen, billede nr. 3506).	Figur 2.	Delvist spaltegulv (under opbygning). Delvis spaltegulv giver en reduceret gylleoverflade (foto: Poul Pedersen, billede nr. 3507).

Figur 3.	Fuldspaltegulv, skrå bund i gyllekummen under soen (under opbygning). (foto: Poul Pedersen, billede nr. 3508).	Figur 4.	Fuldspaltegulv, opdelt gyllekumme under soen (under opbygning). Den mindste kumme indeholder gødning og urin fra søer og pattegrise. Den største kumme indeholder kun vaskevand, foderspild og evt. gødning og urin fra pattegrisene (foto: Poul Pedersen, billede nr. 3509).

Følgende forhold ved farestiernes indretning påvirker ammoniakniveauet i stalden:

1. Gulvudformning, delvist spaltegulv kontra fuldspaltegulv
2. Udformning af gyllekummen
3. (Gylletemperaturen)
4. (Gulvudsugning kontra rumudsugning)

Afprøvningen viste, at der opnås en væsentlig bedre luftkvalitet, når gylleoverflader og tilsvinede overflader begrænses. Den bedste luftkvalitet blev opnået ved delvist spaltegulv, men der blev også opnået en forbedring ved at ændre på udformningen af gyllekummen i stalde med fuldspaltegulv [1].

Ammoniakkoncentration målt i staldrummet er generelt lavere end i gulvudsugningskanalen. Ved delvist spaltegulv er der målt en forskel på 34 pct., mens der ved fuldspaltegulve var en forskel på kun 15 pct. Dette understreger blot de luftfysiske forhold, hvor der generelt opnås størst effekt af gulvudsugning jo mindre spaltegulvsoverflade, der skal suges luft igennem.

Fuldspaltegulv kontra delvis spaltegulv

I farestier med delvis spaltegulv er den samlede gylleoverflade reduceret sammenlignet med stien med fuldspaltegulv hvor gyllekummen udgør hele stiarealet.

Stier med delvis spaltegulv har typisk en gyllekanal der er ca. 0,95 m bred og 0,80 m dyb. Kummen bag soen fungerer som gyllekanal, hvor gødning, urin, foderrester og vaskevand opsamles (figur 5).

Figur 5.	Fuldspaltegulv kontra delvis spaltegulv. Sammenlignet med farestier med fuldspaltegulv har en undersøgelse vist, at ammoniakfordampningen reduceres med 56 pct. I farestier med delvis spaltegulv (tegning: Poul Pedersen, billede nr. 3495).

Kassesti med delvist spaltegulv gav en reduktion på 66 pct. på ammoniakkoncentrationen i staldrummet i forhold til kassesti med fuldspaltegulv og gyllekumme under hele stien [1].

Ved etablering af delvis spaltegulv blev der desuden målt en reduktion på 53 pct. på ammoniakkoncentrationen i gulvudsugningskanalen i forhold til fuldspaltegulv med gyllekumme under hele stien [1].

Fuldspaltegulv i hele stien kontra fuldspaltegulv med skrå bund

Ideen med den skrå gyllekumme er, at den samlede gylleoverflade reduceres sammenlignet med stien med fuldspaltegulv hvor gyllekummen udgør hele stiarealet (figur 6).

Figur 6.	Fuldspaltegulv kontra skrå bund. Sammenlignet med farestier med fuldspaltegulv har en undersøgelse vist at ammoniakfordampningen reduceres med 28 pct. I farestier med fuldspaltegulv og skrå bund (tegning: Poul Pedersen, billede nr. 3494).

Fuldspaltegulv med skrå bund har en hældning på ca. 7 pct. ned mod en gyllekanal, som er ca. 0,95 m bred og 0,80 m dyb. Kummen bag soen fungerer som gyllekanal, hvor gødning, urin, foderrester og vaskevand løber til ved hjælp af hældningen.

Fuldspaltegulv med skrå bund og opdelt kumme under stien gav en reduktion på 43 pct. på ammoniakkoncentrationen i staldrummet i forhold til fuldspaltegulv med gyllekumme under hele stien [1].

Ved fuldspaltegulv med skrå bund under stien kan der opnås en reduktion på 28 pct. på ammoniakkoncentrationen i gulvudsugningskanalen i forhold til fuldspaltegulv med gyllekumme under hele stien [1].

Udformningen med skrå bund giver dog anledning til så store flueproblemer at systemet ikke umiddelbart kan anbefales [1].

Fuldspaltegulv i hele stien kontra fuldspaltegulv med opdelt gyllekumme

Ideen med den opdelte gyllekumme er, at gylleoverfladen reduceres væsentlig sammenlignet med en sti med fuldspaltegulv, hvor gyllekummen udgør hele stiarealet (figur 7). Ved den opdelte gyllekumme skal der stort set ikke ske nogen ammoniakfordampning fra kummen under soen, idet indholdet kun skulle bestå af vaskevand med lidt foder- og gødningsrester.

Figur 7.	Fuldspaltegulv kontra opdelt gyllekumme. Sammenlignet med farestier med fuldspaltegulv har en undersøgelse vist, at ammoniakfordampningen reduceres med 9 pct. i farestier med fuldspaltegulv og opdelt kumme (tegning: Poul Pedersen, billede nr. 3493).

Fuldspaltegulvs stier med opdelt kumme er inddelt i en ca. 1,40 m bred og 0,80 m dyb kumme under soen og en ca. 0,95 m bred og 0,80 dyb kumme umiddelbart bag soen. Kummen bag soen fungerer som gyllekanal, hvor gødning og urin fra soen opsamles. Kummen under soen skal primært fungere som opsamling for foderrester, vaskevand samt den gødning og urin der måtte komme fra pattegrisene. Der er afløb fra begge kummer.

Fuldspaltegulv med opdelt kumme under stien gav en reduktion på 30 pct. på ammoniakkoncentrationen i staldrummet i forhold til fuldspaltegulv med gyllekumme under hele stien [1].

Ifølge hollandske undersøgelser er det muligt at opnå en reduktion i størrelsesordenen 50 pct. på ammoniakkoncentrationen i gulvudsugningskanalen i forhold til fuldspaltegulv [2], [3]. For at opnå denne effekt skal gyllesystemet udformes korrekt. Det skal sikres at der ikke kan sive gylle ind i den gyllekumme, der kun skal indeholde vaskevand og foderrester [1].

Den årlig emission i kg NH₃ pr. stiplads fra forskellige Hollandske stisystemer til farestalde sammenlignet med den traditionelle fuldspaltegulvssti er vist i vedlagte tabel (tabel 2). Stisystemer der har fået mærket "Groen Label" er kendetegnede ved at være lav emissionsstalde. Groen Label er et Hollandsk certificeringssystem af lav emissionsstalde.

Tabel 2. Reduktion af NH3 fra farestalde Hollandske Groen Label. Hollandsk certificeringssystem af lev emissionsstalde "Groen Label".
Farestalde, staldsystem	GroenLabel	Udviklet af:	Årlig emission, kg NH3/stiplads	Ekstra årlig omk., Gylden/stiplads
Fuldspaltegulv - reference			8,3
Groen Label			4,0
Fuldspaltegulv med skrå bund under soen	Nej	Praktijkonderzoek	5,0	64,90
Fuldspaltegulv med opdelt kumme	Ja	Praktijkonderzoek	4,0	2,20

Der findes ikke mange undersøgelser, hvor lugtemissionen fra farestalde er forsøgt fastlagt. Ved en hollandsk undersøgelse blev lugtemissionen fra en traditionel farestald, hvor stierne var indrettet med fuldspaltegulv fastlagt til 17,8 LE/s/so. Værdien er baseret på gennemsnittet af målinger foretaget i to perioder hhv. vinter/forår og sommer/efterår [4].

Ved en ældre tysk undersøgelse blev lugtemissionen fra farestalde med delvist spaltegulv fastlagt til 64 LE/s/1.000 kg i stier, hvor der blev tildelt halmstrøelse og 53 LE/s/1.000 kg i stier, hvor der ikke blev tildelt halmstrøelse. Værdierne refererer til en udetemperatur på 20 °C [5].

Se endvidere vedlagte status på "Afprøvning af systemer til reduktion af ammoniak- og lugtemission" (PDF fil).

Følgende emner beskriver forhold om lugt og fordampning af ammoniak:

• Lugtgener
• Ammoniakfordampning
• Ammoniak og lugt i drægtighedsstalde
• Ammoniak og lugt i farestalde
• Ammoniak og lugt i smågrisestalde
• Ammoniak og lugt i slagtesvinestalde
• Ammoniak og lugt ved luftrensning
• Reduktion af lugt ved fortynding
• Demonstration af anlæg til reduktion af ammoniakfordampning og lugtgener
• Beregn ammoniakfordampning (Dansk Landbrugsrådgivning)

  

Referencer:

[1]	Pedersen, Poul (1999): Gyllekummers udformning i farestalde. Meddelelse nr. 457, Landsudvalget for Svin.
[2]	den Brok, G. M. (1997): Ammonia emission and cost of a few housing systems. Proefverslag nummer P 1.169. Februari 1997.
[3]	Hendriks, J. G. L. (1995): Farrowing pens with low ammonia emission. Proefversalg nummer P 1.134. September 1995
[4]	Ogink, N.W.M. & Groot Koerkamp, P.W.G. (2001): Comparison of Odour Emissions from Animal Housing Systems with low Ammonia Emission. 1st IWA International Conference on Odour and VOC's: Measurement, Regulation and Control Techniques. Sydney, Australia. 479-487.
[5]	Oldenburg, J. (1989): Geruchemissionen aus der Tierhaltung. KTBL Schrift 333.