Institution:	Dansk Svineproduktion, DMA
Fagligt ansvar:	Poul  Pedersen
Sidst revideret:	28.05.2004
Dyregruppe:	Orner, Søer
Symptom:	Ammoniakfordampning, Ammoniakkoncentration høj, Luftkvalitet dårlig, Lugt, Lugtkoncentration høj

Sammendrag

Delvis spaltegulv giver en lavere fordampning af ammoniak og afgivelse af lugt end systemer med fx fuldspaltegulv, fast gulv eller dybstrøelse, som følge af en relativ mindre gylleoverflade.

I Holland har man med V-formede gyllekanalen næsten halveret fordampningen af ammoniak sammenlignet med traditionel opstaldning af drægtige søer.

Høj gylletemperatur medfører øget fordampning af ammoniak. Modsat giver en lav overfladetemperatur i gyllekanalen en relativ lavere fordampning. Ved at kombinere køling med hyppig fjernelse af urin og gødning kan fordampningen og afgivelse af lugt antageligt reduceres yderligere.

Køling af gylle er mest interessant i systemer med delvis spaltegulv, idet gylletemperaturen her kan sænkes ydereligere, uden at det går ud over grisenes komfort i hvilearealet.

Normtal for ammoniak i drægtighedsstalde

Ved delvis spaltegulv er fordampning af ammoniak og afgivelse af lugt lavere end i systemer med fx fuldspaltegulv, fast gulv eller dybstrøelse, som følge af en lille gylleoverflade. Tabel 1 angiver ammoniakfordampningen fra forskellige systemer i drægtighedsstalde.

Tabel 1. Ammoniakfordampningen er lavest i systemer med individuel opstaldning og delvis spaltegulv
	----- Normtal for reduktion af NH3 i drægtighedsstalde -----
	Gødningstype	Kvælstoftab, pct.	Heraf tab som NH3, pct.
Individuel opstaldning, delvis spaltegulv	Gylle	10	10
Individuel opstaldning, fuldspaltegulv	Gylle	14	14
Individuel opstaldning, fast gulv	Fast gødning Alje	16 16	16 16
Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv i gødeareal	Dybstrøelse 33 pct. Gylle 67 pct.	25 12-14	15 12-14
Dybstrøelse	Dybstrøelse	25	15

Som vist i tabel 1 er fordampning af ammoniak lavest i systemer med individuel opstaldning i bokse sammen med delvis spaltegulv (se figur 1). Det skal understreges, at søer og gylte fra 4 uger efter løbning indtil 7 dage før forventet faring ikke må opstaldes i bokse. Dette har været gældende for nybyggede/renoverede stalde siden 1. januar 1999 og fra 1. januar 2013 alle stalde [1], [2]. Aggressive dyr, søer med skader eller er syge/skadede skal opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier.

	Individuel opstaldning af søer i bokse
Figur 1.	Bokse med delvist spaltegulv. Reduceret gylleoverflade giver mindre ammoniak- og lugtemission (Tegning: Poul Pedersen, billede nr. 3497).

Delvis spaltegulv har den fordel at fordampning af ammoniak og afgivelse af lugt er lavere end i systemer med fx fuldspaltegulv, fast gulv eller dybstrøelse, som følge af en lille gylleoverflade (figur 1). Ved yderlig at optimere gyllekanalen kan ammoniakfordampning halveres sammenlignet med traditionelt indrettede gyllekanaler (figur 2).

	Individuel opstaldning af søer i bokse
Figur 2.	Bokse med optimeret delvist spaltegulv  (Tegning: Poul Pedersen, billede nr. 3496).

Hollandsk V-formede kanaler

Den Hollandske V-formede kanal er et eksempel på en optimeret gyllekanal (figur 3).

Figur 3.	I den hollandske V-formede kanal er gyllekanalen yderligere reduceret og dermed kan ammoniakfordampningen halveres. (Kilde: Practijkcentrum Raalte, 2001, billede nr. 3503).

Optimeringen omfatter blandt andet en reducering af gyllekanalen sammenlignet med den traditionelt indrettet gyllekanal i systemer med søer i opstaldet individuelt i bokse (figur 1). Den V-formede kanaler er således testet i Holland (tabel 2), hvor resultatet viste at fordampning af ammoniak næsten blev halverer sammenlignet med traditionel opstaldning af drægtige søer.

Tabel 2. Resultater af forsøg med hollandske V-formede kanaler (Practijkcentrum Raalte, 2001).
Vinter:	2,30 kg NH3/so/år
Sommer:	2,35 kg NH3/so/år
Groen Label, drægtige søer:	2,60 kg NH3/so/år
Traditionel opstaldning af drægtige søer:	4,20 kg NH3/so/år

Linespilsanlæg og køling i drægtighedsstald med delvis spaltegulv

Figur 4.	Billede af stald med linespilsanlæg kombineret med køling under opbygning, samt efter etablering (foto: Peter Kai og Poul Pedersen, billede nr. 3490 og 3429).

En høj gylletemperatur medfører også en stor fordampning af ammoniak. Derfor vil en lav overfladetemperatur i gyllekanalen reducere fordampningen af ammoniak væsentligt. Ved at kombinere køling med hyppig fjernelse af urin og gødning kan fordampningen og afgivelse af lugt antageligt reduceres yderligere (figur 5).

Figur 5.	System med hyppig udslusning og køling i drægtighedsstald med delvis spaltegulv. I en ny afprøvning forventes det at kunne reducere ammoniak- og lugtemission med hurtig fjernelse af gødning og urin med linespilsanlæg samt køling af gyllekanaler med køleslanger tilsluttet en varmepumpe (tegning: Peter Kai, billede nr. 3502).

Effekten af hyppig fjernelse af urin og gødning kombineret med køling i gyllekanalen skal testes i en netop igangsat afprøvning i en drægtighedsstald med bio-fix ("Flok - bio-fix") og delvis spaltegulv. Da der i drægtighedsstalde ofte skal anvendes en vis mængde halm vil fjernelse af gødning kræve et linespilsanlæg [1].

Ved hjælp af et linespilsanlæg og etablering af udløb til fortank kan fast urin og gødning hyppigt fjernes fra kanalen (figur 6).

Figur 6.	Udløb til fortank fra gyllekanal med linespil. Billedet er fra et system med hyppig udslusning og køling i drægtighedsstald med delvis spaltegulv (foto: Peter Kai og Poul Pedersen, billede nr. 3489).

Kølingen af gyllen foregår via 6 PEL-slanger (25 mm) som er nedstøbt i bunden af hver gyllekanal (figur 7).

Figur 7.	Billede af stald under opbygning med et system med hyppig udslusning via linespil og køling i kanaler (drægtighedsstald) med delvis spaltegulv. På billedet ses køleslanger til gyllekanalerne. I hver kanal er der nedstøbt 6. stk. 25 mm PEL-slanger (foto: Poul Pedersen, billede nr. 3430 og 3488).

Køleslangerne er tilsluttet en varmepumpe med lukkehaner og energimålere, så det er muligt at indstille til forskellige grader af køling (figur 8).

Figur 8.	Billede af varmepumpe fra et system med hyppig udslusning og køling i drægtighedsstald (delvis spaltegulv. Varmen bruges som gulvvarme i pattegrisehulerne i farestalden. Størst effektivitet ved relativ lille temperatur-forskel mellem koldt og varmt kredsløb. (foto: Peter Kai og Poul Pedersen, billede nr. 3491)

Varmen bliver anvendt som gulvvarme i pattegrise-hulerne i farestalden. Størst effektivitet opnås ved relativ lille temperaturforskel mellem det kolde og varme kredsløb (figur 5).

Omkostninger til kredsløbet er beregnet til:
Varmepumpe:	ca. 18 øre/kWh
Oliefyr:	ca. 30 øre/kWh (v. 2,50 kr. pr. l olie)

Med henblik på en effektiv reduktion af ammoniakfordampningen vurderes det, at køling af gylle er mest interessant i systemer med delvis spaltegulv, fordi overfladetemperaturen her kan sænkes væsentligt mere, uden at det går ud over grisenes komfort i hvilearealet.

I fuldspaltegulvsstalde vil kølingen på et tidspunkt påvirke grisenes komfort negativt, fordi grisene her ligger direkte over den kolde gylleoverflade.

Lugt fra løsgående drægtige søer i forhold til individuelt opstaldede søer i boks

Et hollandsk sammenligning af lugtemissionen fra stalde med individuelt opstaldede søer i boks med stalde med løsgående søer med elektronisk sofodring (ESF) viste, at lugtemissionen i staldene med individuelt opstaldede søer var 19 LE/s/so, mens niveauet i staldene med løsgående søer var 6,8 LE/s/so. Det svarende til en reduktion på ca. 64 pct.

Staldene til individuelt opstaldede søer var indrettet med bokse på minimum to meters længde, delvist spaltegulv og håndtering af gødning og urin som gylle. I drægtighedsstaldene med løsgående søer var søerne opstaldet i et ESF baseret system strøede lejearealer og separate gødearealer med spaltegulv. Der rapporteres ikke noget om ventilationsprincippet i staldene [3].

Se endvidere vedlagte status på "Afprøvning af systemer til reduktion af ammoniak- og lugtemission" (PDF fil).

Følgende emner beskriver forhold om lugt og fordampning af ammoniak:

• Lugtgener
• Ammoniakfordampning
• Ammoniak og lugt i drægtighedsstalde
• Ammoniak og lugt i farestalde
• Ammoniak og lugt i smågrisestalde
• Ammoniak og lugt i slagtesvinestalde
• Ammoniak og lugt ved luftrensning
• Reduktion af lugt ved fortynding
• Demonstration af anlæg til reduktion af ammoniakfordampning og lugtgener
• Beregn ammoniakfordampning (Dansk Landbrugsrådgivning)

   

Referencer:

[1]	Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Justitsministeriet lov nr. 404 af 26. juni 1998.
[2]	Lov om ændring af indendørs hold af drægtige søer og gylte, og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.
[3]	N.W.M. Ogink, & P.W.G. Groot Koerkamp. 2001. Comparison of Odour Emissions from Animal Housing Systems with low Ammonia Emission. 1st IWA International Conference on Odour and VOC's: Measurement, Regulation and Control Techniques. Sydney, Australia. 479-487.