Normerne for næringsstoffer til svin revideres løbende. Vurderingen foretages af repræsentanter fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, svineproduktionskonsulenter og Dansk Svineproduktion.

Aminosyrer

Normerne i tabel 3 og 4 angiver det minimumsindhold, som er nødvendigt for at sikre en maksimal produktion. Udgangspunktet ”maksimal produktion” gælder dog ikke for aminosyrenormerne til smågrise. Her er der ved fastsættelse af normen taget udgangspunkt i en økonomisk optimal norm, da en norm for maksimal produktivitet vil øge foderomkostningen mere end den bedre produktivitet kan berettige.

Der er ikke tillagt en sikkerhedsmargin i normerne for aminosyrer. Normerne til smågrise, ung- og slagtesvin er baseret på fodring efter ædelyst eller tilnærmet ædelyst.

Foder til polte skal overholde aminosyrenormerne til diegivende søer fra de er ca. 60 kg. Indtil 60 kg skal de følge smågrise/ungsvinenormerne.

Orners sædproduktion er ikke påvirket af proteinindholdet i foderet og foder til orner kan dermed følge normerne til drægtige søer.

Anbefalinger ved diarréproblemer hos smågrise

Erfaringer fra forsøg og praksis er, at risikoen for diarré stiger med stigende proteinindhold i foderet.

I besætninger, hvor fodring efter standardnormerne giver for høj diarréfrekvens, kan man sænke indholdet af protein og aminosyrer, men det anbefales at fastholde samme aminosyreprofil i procent af lysin som i standardnormerne.

Det anbefales kun at gå under normen i den periode, hvor det er nødvendigt i den enkelte besætning. I tabel 2 er vist anbefalinger for aminosyreindhold ved diarréproblemer.

Tabel 1. Aminosyrenormer til smågrise, g ford. pr. foderenhed

Interval, kg	6-9 kg	9-20 kg	9-30 kg	20-30 kg	% af lysin*
Lysin	11,0	10,6	10,4	10,0	100**
Methionin	3,5	3,4	3,3	3,2	32
Methionin +Cystin	5,9	5,7	5,6	5,4	54
Treonin	6,7	6,5	6,3	6,1	61
Tryptofan	2,15	2,07	2,03	1,95	19,5**
Isoleucin	6,4	6,1	6,0	5,8	58
Leucin	11,2	10,8	10,6	10,2	102
Histidin	3,7	3,6	3,5	3,4	34
Fenylalanin	6,3	6,0	5,9	5,7	57
Fenylalanin+tyrosin	12,2	11,8	11,5	11,1	111
Valin	7,7	7,4	7,3	7,0	70
Råprotein, minimum	158	153	150	145
Råprotein, maksimum	170	165	162	157

Ved andre lysinniveauer / vægtintervaller end de angivne bør man altid sikre sig, at idealproteinets sammensætning er overholdt.

Aminosyrenormerne er det niveau, som under normale prisforhold vil sikre maksimalt dækningsbidrag i besætninger med god sundhedstilstand. Forsøg har vist, at maksimal produktivitet opnås ved at øge normen med ca. 5 pct. (alle aminosyrer), og derved kan der forventes en bedre foderudnyttelse og en øget daglig tilvækst på 1-2 pct. De gældende normer for tryptofan til smågrise er fastsat ud fra optimalt dækningsbidrag, dvs. at prisen for tilsætning af tryptofan er inkluderet i vurderingen. Forsøgene har vist, at der opnås maksimal produktivitet ved at øge normen fra de nuværende ca. 19,5 pct. til 22 pct. af lysinnormen (hvilket svarer til ca. 0,25 g fordøjelig tryptofan mere end angivet i tabellen). Ved at gå fra 19,5 pct. til 22 pct. kan der forventes en ca. 2 pct. bedre foderudnyttelse og ca. 4 pct. øget daglig tilvækst. Det anbefales at øge indholdet af tryptofan til dette niveau, såfremt forøgelsen i foderets pris ikke bliver større end at der stadig er et plus på bundlinjen ud fra den forventede produktivitet.

Tabel 2. Anbefalinger for aminosyreindhold* ved diarréproblemer, g ford. pr. foderenhed

Interval, kg	6-9 kg	9-20 kg	9-30 kg	20-30 kg	% af lysin
Lysin	10,0	10,0	9,8	9,5	100
Methionin	3,2	3,2	3,1	3,0	32
Methionin +Cystin	5,4	5,4	5,3	5,1	54
Treonin	6,1	6,1	6,0	5,8	61
Tryptofan	1,95	1,95	1,9	1,85	19,5
Isoleucin	5,8	5,8	5,7	5,5	58
Leucin	10,2	10,2	10,0	9,7	102
Histidin	3,4	3,4	3,3	3,2	34
Fenylalanin	5,7	5,7	5,6	5,4	57
Fenylalanin+tyrosin	11,1	11,1	10,9	10,5	111
Valin	7,0	7,0	6,9	6,7	70
Råprotein, minimum	145	145	142	138
Råprotein, maksimum	157	157	154	150

* Disse anbefalinger forventes at forringe tilvækst og foderudnyttelse med ca. 3 pct. i forhold til normerne forudsat, at alle aminosyrer overholder anbefalingen. Er det ikke tilfældet må der forventes en yderligere forringelse af produktiviteten.

Tabel 3. Aminosyrenormer til ung- og slagtesvin, g ford. pr. FEsv

Interval, kg	20-45	30-45	30-55	30-105 45-65	45-105 55-75	55-105	65-105	75-105 65-110	% af lysin*
Lysin	8,7	7,9	7,7	7,4	7,1	6,9	6,7	6,4	100
Methionin	2,7	2,4	2,4	2,3	2,2	2,1	2,1	2,0	31
Met+Cys	4,9	4,5	4,4	4,3	4,2	4,1	4,0	3,8	56-60
Treonin	5,5	5,1	5,0	4,9	4,7	4,6	4,5	4,4	63-67
Tryptofan	1,7	1,5	1,45	1,4	1,35	1,3	1,3	1,25	19
Isoleucin	5,0	4,6	4,5	4,3	4,1	4,0	3,9	3,8	58
Leucin	8,9	8,1	7,9	7,5	7,2	7,0	6,8	6,5	102
Histidin	3,0	2,8	2,8	2,7	2,6	2,6	2,5	2,4	35-37
Fenylalanin	5,1	4,7	4,6	4,5	4,3	4,2	4,1	3,9	59-61
Fen+tyrosin	10,0	9,2	9,0	8,6	8,3	8,1	7,9	7,6	115-118
Valin	6,1	5,5	5,4	5,2	5,0	4,8	4,7	4,5	70
Råprotein, minimum	140	135	133	130	127	125	122	118

*Anbefalingen er at bruge de angivne normer og den profil (pct. af lysin), som passer til et givent vægtinterval

I tabel 1 og 3 er der angivet minimumsindhold af råprotein. Såfremt disse overholdes, er der oftest sikret en tilstrækkelig forsyning af alle aminosyrer. I tabel 1 og 2 er der endvidere angivet en grænse for maksimalt indhold af fordøjeligt protein i smågrisefoder, der skal sikre, at der ikke anvendes mere protein end højest nødvendigt af hensyn til risikoen for diarré.

Tabel 4. Aminosyrenormer til søer, g ford. pr. foderenhed

	Drægtige søer	Diegivende søer*
	Pr. FEso	Pr. FEso
Lysin	3,3	6,0
Methionin	1,6	1,9
Methionin + cystin	3,2	3,6
Treonin	3,0	3,9
Tryptofan	1,0	1,2
Isoleucin	3,0	4,2
Leucin	2,6	7,0
Histidin	1,2	2,5
Fenylalanin	1,9	3,6
Fenylalanin+tyrosin	3,6	7,0
Valin	3,5	5,0
Råprotein, minimum	90	110

*: Hvis det ikke er muligt at opnå en gennemsnitlig foderoptagelse i diegivningsperioden på mindst 6 FEso pr. dag, kan det være aktuelt at hæve aminosyreindholdet pr. FEso med 8 pct. for alle aminosyrer.

Mineraler

Normerne er som udgangspunkt angivet som grises behov plus en sikkerhedsmargin. Det kan derfor ikke anbefales generelt at tilsætte mineraler udover normen. Det gælder specielt for calcium, da calcium vekselvirker med nogle af mikromineralerne, hvilket betyder, at et højt indhold af calcium dermed kan hæmme optagelsen af disse mikromineraler.

Normen for fordøjeligt fosfor er en minimumsnorm, og der er således ikke indregnet en sikkerhedsmargin.

Polte og orner følger normerne for mineraler til slagtesvin op til 100 kg og derefter følger de normerne for drægtige søer.

Normerne for mineraler i tabel 5 og 6 er angivet som totale mængder i foderet.

Fordøjelig fosfor

Da indholdet af fordøjelig fosfor i foderet ikke kan kontrolleres, bør foderets indhold af fordøjelig fosfor vurderes ud fra totalindholdet af fosfor. I tabel 7 ses det vejledende minimumsindhold for total-fosfor i blandinger tilsat fytase.

Tabel 5. Mineralstofnormer til søer og smågrise, total mængde pr. foderenhed.

	Søer		Smågrise
	Drægtige Pr. FEso	Diegivende Pr. FEso	6-9 kg Pr. FEsv	9-20 kg Pr. FEsv	9-30 kg Pr. FEsv	20-30 Pr. FEsv
Calcium, g - ved fytase tilsat, g	7,0 6,5	8,0 7,5	7,0 6,5	8,5 8,0	8,5 8,0	8,5 8,0
Ford. fosfor, g	2,0	2,7	3,3	3,2	3,1	2,9
Natrium, g	1,5	1,5	1,5	1,5	1,5	1,5
Klorid, g	2,5	2,5	2,5	2,5	2,5	2,5
Kalium, g	2,5	2,5	2,5	2,5	2,5	2,5
Magnesium, g	0,4	0,4	0,4	0,4	0,4	0,4
Jern, mg	80	80	150⁽¹⁾	150⁽¹⁾	150⁽¹⁾	150⁽¹⁾
Kobber, mg	6	6	6	6	6	6
Mangan, mg	40	40	40	40	40	40
Zink, mg	100	100	100	100	100	100
Jod, mg	0,2	0,2	0,2	0,2	0,2	0,2
Selen, mg⁽²⁾	0,2	0,2	0,35	0,35	0,35	0,35
⁽¹⁾ Heraf mindst 100 mg letopløseligt jernsalt. ⁽²⁾ Blandinger må ifølge Foderstofloven indeholde maksimalt 0,5 mg selen pr. kg fuldfoder. Det betyder - afhængig af blandingssammensætning - at der kan tilsættes fra 0,2 til 0,35 mg selen pr. foderenhed.

Tabel 6. Mineralstofnormer til ung- og slagtesvin, total mængde pr. foderenhed (FEsv).

	20-45 kg	30-45 kg	30-105 kg	45-105 kg	65-105 kg
Calcium, g - ved fytase tilsat, g	8,0 7,5	7,5 7,0	7,0 6,5	7,0 6,5	6,5 6,0
Ford. fosfor, g	2,7	2,5	2,4	2,3	2,2
Natrium, g	1,5	1,5	1,5	1,5	1,5
Klorid, g	2,5	2,5	2,5	2,5	2,5
Kalium, g	2,5	2,5	2,5	2,5	2,5
Magnesium, g	0,4	0,4	0,4	0,4	0,4
Jern, mg	80	80	80	80	80
Kobber, mg	6	6	6	6	6
Mangan, mg	40	40	40	40	40
Zink, mg	100	100	100	100	100
Jod, mg	0,2	0,2	0,2	0,2	0,2
Selen, mg⁽¹⁾	0,2	0,2	0,2	0,2	0,2
⁽¹⁾ Blandinger må ifølge Foderstofloven indeholde maksimalt 0,5 mg selen pr. kg fuldfoder. Det betyder - afhængig af blandingssammensætning – at der kan tilsættes fra 0,2 til 0,35 mg selen pr. foderenhed.

Tabel 7. Vejledende minimumsindhold af total-fosfor i fuldfoder tilsat fytase, g pr. foderenhed

	Fuldfoder tilsat normal dosis fytase*	Fuldfoder tilsat dobbelt dosis fytase*
Smågrise, 9-30 kg	5,2	4,9
Ung- og slagtesvin, 30-105 kg	4,3	3,9
Drægtige søer	3,8	3,4
Diegivende søer	4,7	4,3
Forudsætningerne for minimumsanbefalingerne er, at der bruges traditionelle korn- og sojaskråblandinger, hvor hvede udgør ca. 50% af kornet til søer og mindst 2/3 af kornet til smågrise og slagtesvin samt at monocalciumfosfat anvendes som fosforkilde. I andre blandingstyper skal totalfosfor ofte være lidt højere for at opfylde normerne for fordøjeligt fosfor.
* Normal dosis fytase svarer til tilsætning af 500 FTU (Natuphos eller Phyzyme XP) eller 750 FYT (Ronozyme-P) til varmebehandlet færdigfoder. I ikke-varmebehandlet melfoder svarer normal dosis fytase til tilsætning af 300 FTU eller 450 FYT (det skal bemærkes, at mindste lovlige dosering er 500 FYT). Dobbelt dosis svarer til det dobbelte af normal-dosis i færdigfoder.

Vitaminer

Tabel 8. Vitaminnormer til svin, tilsat mængde pr. foderenhed.

	Drægtige søer	Diegivende søer	Smågrise 3-5 uger ca. 6-9 kg	Smågrise 5-10 uger ca. 9-30 kg	Slagtesvin 30-100 kg
	Pr. FEso	Pr. FEso	Pr. FEsv	Pr. FEsv	Pr. FEsv
Vitamin A, i.e.	8000	8000	8000	5000	4000
Vitamin D (D₃), i.e.	800	800	800	500	400
Vitamin E, mg*	36	150	130	130**	36
Vitamin K (K₃), mg	2	2	2	2	2
Thiamin (B₁), mg	2	2	2	2	2
Riboflavin (B₂), mg	5	5	4	4	2
Pyridoxin (B₆), mg	3	3	3	3	3
Niacin (B₃), mg	20	20	20	20	20
Biotin, mg	0,2	0,2	0,2	0,2	0,05
D-Pantothensyre (B₅), mg	15	15	10	10	10
Folinsyre, mg	1,5	1,5	0	0	0
Vitamin B12 (B₁₂), mcg	20	20	20	20	20

*	Som dl-alfa-tokoferol.
**	Ved brug af en blanding fra 20-30 kg kan vitamin E reduceres til 36 mg pr. FEsv. De 130 mg pr. FEsv er dokumenteret i perioden fra 6-20 kg.

I normerne er der udover grises minimumsbehov til at sikre maksimal produktivitet og reproduktion indregnet en sikkerhedsmargin. Derudover dækker normerne for visse vitaminer også hensyn til maksimal sundhed – det gælder dog kun i den udstrækning, at der er dokumentation herfor. Normerne er revideret i 1990. Dog er normen for vitamin E til diegivende søer ændret i maj 2004 (jf. notat nr. 0420, Landsudvalget for Svin), og normen til smågrise er ændret i juni 2005 (jf. notat nr. 0515, Landsudvalget for Svin).

I modsætning til normerne for mineraler er normerne for vitaminer angivet i tilsatte mængder uden hensyntagen til grundfoderets indhold af vitaminer (jf. tabel 8). Det skyldes, at foderstoffernes naturlige indhold af vitaminer varierer meget samtidig med en generel lav tilgængelighed. Det kan ikke anbefales at tilsætte vitaminer ud over normen.

Fastsættelse af norm

Der er en løbende vurdering og revision af normerne. Vurderingen foretages af repræsentanter fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, svineproduktionskonsulenter og Dansk Svineproduktion.

Aminosyrenormer er revideret:
1990:	Normerne for de første fem aminosyrer blev revideret ud fra de nyeste forsøg med smågrise
1991:	Normerne til hangrise blev ud fra de nyeste danske forsøg reduceret med 10 pct. I dag er der ingen specielle normer til hangrise.
1996:	Der blev fastsat normer for de resterende seks aminosyrer.
1998:	Der blev indarbejdet normsæt til brug ved fasefodring.
2001:	Normen for methionin, methionin+cystin og treonin til søer blev revideret. Endvidere blev normen for leucin til smågrise og ungsvin samt methionin til slagtesvin revideret [1].
2002:	Normen for treonin og tryptofan til smågrise blev ændret. Der blev indarbejdet nye aminosyrenormer og anbefalinger for minimumsindhold af råprotein, som gælder til det nye fodervurderingssystem, der blev taget i brug i sommeren 2002 [2]. Aminosyrenormerne blev ændret fra tilsyneladende fæces fordøjelige til standardiserede ileal fordøjelige. Normen for histidin og leucin til ungsvin (20-45 kg) i det nye fodervurderingssystem blev ændret, da der ikke var overensstemmelse mellem normerne for de forskellige vægtintervaller for disse to aminosyrer.
2004:	Normen for treonin til slagtesvin blev øget og der skete mindre justeringer i normerne for flere af aminosyrerne, da idealproteinets sammensætning ikke var logisk for visse vægtintervaller. Derudover blev vægtintervallerne ensrettet, så der for enhedsblandinger til slagtesvin alle steder er anvendt 30-100 kg [3].
2005:	Der er indført normer til tungsvin i vægtintervallet 65-110 kg [4].
2006:	Normen for tryptofan til smågrise er revideret [5].
2008:	Aminosyrenormerne til smågrise er revideret og der er indarbejdet anbefalinger til aminosyreindhold i foder til besætninger med diarréproblemer. Derudover er der indført et maksimalt indhold af fordøjelig protein pr. FEsv for smågrisefoder. Normen for methionin, tryptofan, valin og leucin er ændret til slagtesvin [9]. Tommelfingerreglen for den produktionsmæssige betydning for underindhold af aminosyrer er slettet.
Mineralnormer er revideret:
1991:	Normen for selen blev ændret.
1995:	Der blev indarbejdet normer for fordøjeligt fosfor til ung- og slagtesvin.
1997:	Normerne for fordøjeligt fosfor samt calcium til søer og smågrise blev revideret.
1998:	Der blev indarbejdet fasefodringsnormer for fosfor i normsættet.
2000:	Normerne for calcium til søer og smågrise blev revideret [6].
2002:	Anbefalingerne for indhold af total-fosfor i foderet ved tilsætning af fytase er revideret og der er indarbejdet en norm for calcium ved brug af fytase [7].
2005:	Normen for ford. fosfor er en minimumsnorm.
2006:	Normen for fordøjelig fosfor til smågrise er revideret [5]. Derudover er de vejledende minimumsindhold af total-fosfor revideret og der er indført anbefalinger ved dobbelt dosis fytase.
2008:	Normerne for fordøjeligt fosfor er revideret for alle dyregrupper [8].

Vitaminnormerne er revideret:
1990:	Vitaminnormerne blev revideret.
2004:	Normen for vitamin E til diegivende søer blev revideret [3].
2005:	Normen for vitamin E til smågrise blev revideret [4].

Referencer

[1]	Jørgensen, L. (2001). Nye aminosyrenormer til søer, smågrise og slagtesvin. Notat nr. 0126, Landsudvalget for Svin.
[2]	Jørgensen, L. (2002). Nye aminosyrenormer til smågrise, Notat nr. 0216, Landsudvalget for Svin.
[3]	Jørgensen, L. (2004). Baggrund for normændringer april 2004, Notat nr. 0420, Landsudvalget for Svin.
[4]	Maribo, H. (2005). Baggrund for normændringer juni 2005. Notat nr. 0515, Landsudvalget for Svin.
[5]	Jørgensen, L. & P. Tybirk (2006). Baggrund for normændringer maj 2006. Notat nr. 0607, Dansk Svineproduktion.
[6]	Tybirk, P. (2000). Nye normer for calcium til søer og smågrise. Notat nr. 0017, Landsudvalget for Svin.
[7]	Tybirk, P. (2002). Anbefalinger vedr. anvendelse af fytase. Notat nr. 0243, Landsudvalget for Svin.
[8]	Tybirk, P., N.M. Sloth & L. Jørgensen (2008). Justering af normer for fordøjeligt fosfor og minimumsanbefalinger for totalfosfor i svinefoder. Notat nr. 0813, Dansk Svineproduktion.
[9]	Tybirk, P & Sloth, N.M. (2008). Nye aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin og anbefalinger ved diarréproblemer hos smågrise. Notat nr. 0818, Dansk Svineproduktion.

Version: 15. udgave, juni 2008

FEsv
Betegnelse for foderenhed til dyr i vækst.

i.e.
"International enhed" er et udtryk for vitaminets vægtenhed. Vitamin A: 5.000 i.e. = 1 milligram retinol og for vitamin D: 200 i.e. = 5 mikrogram cholecalciferol.

FEso
Betegnelse for foderenheder til søer


	Ansvar / Copyright: Landbrug og Fødevarer, Dansk Svineproduktion - Axeltorv 3 - 1609 København V Tlf: 3373 2700 - Fax: 3311 2545 - e-post: DSP-info@lf.dk