Sammendrag
En god vandforsyning og en god vandkvalitet er vigtig for, at
grisene trives. Dette afsnit beskriver forhold, som har betydning
for grisenes behov for drikkevand. Derudover beskrives forhold
vedrørende drikkevandets kvalitet, som er væsentlige at holde øje
med i det daglige.
Beskrivelse
Ca. 70 pct. af den udvoksede gris består af vand. Indholdet
varierer afhængig af dyrets alder og fedtprocent. Vandindholdet er
således relativt størst hos fostre (ca. 80 pct.) og unge dyr i
vækst, mens det er lavest hos udvoksede dyr.
|
|
|
Figur 1.
|
En god vandforsyning og en god vandkvalitet er vigtig for, at
grisene trives (foto: Lars Grunwald, billede nr. 7379)
|
Vands funktion i organismen:
- Transport- og opløsningsmiddel for nærings- og
affaldsstoffer
- Medium for kemiske reaktioner
- Betydning for foderets passage gennem fordøjelseskanalen
- Opretholdelse af elektrolytbalance og smøremiddel i led
- Regulering af kropstemperatur
Vandindhold i dyr er relativt konstant fra dag til dag. Denne
stabilitet afhænger dog af optagelse og tab af vand. Vandbalancen
opretholdes af nyrerne, og den mængde vand, der udskilles med
urinen kan variere betydeligt afhængig af vandoptagelse. Drikkevand
eller vand fra foderet skal erstatte den mængde væske, som
udskilles med gødning, urin, mælk samt ved fordampning.
Grisenes vandbehov
Behovet for drikkevand afhænger af følgende faktorer:
- Dyrets vægt
- Foderets indhold af tørstof, protein og salte
- Foderoptagelse (høj foderoptagelse medfører et større behov for
vand)
- Mælkeydelse
- Omgivelsernes temperatur
- Sundhedstilstand
Der er dog en betydelig variation i
vandbehovet set i relation til, hvilken gruppe af dyr, der er tale
om, se tabel 1.
|
Tabel 1.
|
Grisenes behov for vand
|
|
Dyregruppe
|
Vandbehov l/dag
|
|
Pattegrise (inkl. somælk)
|
1 – 2
|
|
Smågrise
|
1 – 5
|
|
Ungsvin, 15-45 kg
|
4 – 8
|
|
Slagtesvin, 45-100 kg
|
6 – 10
|
|
Drægtige søer
|
12 – 20
|
|
Diegivende søer
|
25 – 35
|
|
Orner
|
8 – 10
|
Søer har specielt et stort vandbehov på grund af foster- og
mælkeproduktion. Vandbehov hos diegivende søer varierer i forhold
til det antal pattegrise, der er hos soen og deres
mælkeforbrug.
Man skal altid sikre sig, at ventiltype, antal af ventiler,
trykforhold mm. er afstemt efter grisenes vandbehov. De tekniske
forhold om grisenes vandforsyning er beskrevet i afsnittene
om vakuumventil, drikkeventil, drikketrug, drikkekop.
Vurdering
I henhold til "Bekendtgørelse om beskyttelse af svin" [1] skal grise ældre end to uger have fri adgang til
frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne dække deres
væskebehov på anden måde.
Vurdering af vandbehov samt type af vandforsyning er
baseret på følgende forsøg og erfaringer:
Smågrise: [2], [3],
[4], [16]
Slagtesvin: [4], [5], [6], [7], [8], [9], [10], [11], [12]
Søer: [13], [14], [15]
Specielle forhold
Det er usandsynligt, at grise kan få for meget vand.
Under sygdom med fx diarré, øges grisenes vandbehov markant.
Årsagen er, at en stor del af den vandmængde, som normalt passerer
over tarmen og ind i blodbanen, bliver i tarmen og udskilles med
gødning. Herved er der fare for dehydrering af grisen. Ved diarré
taber organismen således store mængder væske og salte. Derfor skal
der specielt i forbindelse med diarré, tilbydes tilstrækkeligt med
vand og evt. en elektrolytopløsning for at opretholde væske- og
saltbalancen. Vandet bør være tempereret, idet koldt vand kan give
kuldechok og forværre diarrétilstanden. Brug af
elektrolytopløsninger kræver en god hygiejne, idet opløsningen er
god næring for bakterier. Vand tilsat elektrolytopløsning skal
tilbydes friskfremstillet i trug (aldrig i rørsystemet) og skal
være drukket op efter maksimum 30 minutter.
Elektrolytblandinger kan købes færdige eller man kan selv blande
dem efter følgende opskrift på elektrolytblanding:
- 25 g glukose (druesukker)
- 9 g køkkensalt
- 2 spiseskefulde frugtsaft i 1 liter vand
|
|
|
Figur 2.
|
Tildeling af en elektrolytblanding til pattegrise
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 4292)
|
Drikkejern, syre, E-vitamin og andet
Det er ikke tilladt at tilsætte E-vitamin, drikkejern og
syreprodukter til drikkevandsforsyningen, medmindre at
produkterne er specielt godkendt til det. De bør generelt ikke
tilsættes drikkevandsforsyningen, da de kan medføre vækst af
bakterier i vandrørene, da de indeholder sukkerstoffer og olier som
bærestoffer. Generelt bør disse produkter tildeles i foderet eller
via vandtrug, hvor det sikres, at grisene drikker op inden for 30
minutter.
Erkendelse af problem
Væskemangel:
Væskemangel medfører nedsat foderoptagelse, nedsat mælkeydelse,
ændret adfærd fx i form af øget halebid, navlesutning og at grisene
drikker urin. Har grisene ikke fået vand i en længere periode,
bliver de mere og mere sløve, de dehydrerer og i værste fald vil de
dø.
Ved lav mælkeydelse sikrer de stærkeste grise i kuldet sig de
bedste patter, og der ses derfor ofte hurtigt store forskelle i
vægt indenfor det pågældende kuld. Dannelse af en liter mælk kræver
4 liter vand.
Væskemangel betyder lav urinudskillelse. Urinblæren tømmes
sjældent, og mængden af forskellige bakterier øges i urinvejene,
som derved kan være årsag til infektioner. På grund af høj
koncentration af mineraler kan der desuden udfældes urinsten, som
kan beskadige urinvejene.
Højt proteinindhold i foder øger grisenes vandbehov. Er der et
højere indhold af protein i foderet, end grisen har behov for, er
der øget behov for vand til at fjerne overskudsprotein, som
udskilles via nyrerne i form af urinstof.
Saltforgiftning:
Underforsyning med vand kan føre til saltforgiftning som følge
af en forskydning i saltbalancen i cellerne samt i blod og andre
kropsvæsker - jf. beskrivelse af elektrolytbalance. De typiske
tegn på saltforgiftning viser sig oftest, når grisene igen får
adgang til vand, i form af nervøse forstyrrelser, såsom
ukontrollerede bevægelser, kramper ol.
Saltforgiftning kan opstå, hvis der ikke er tilstrækkelig adgang
til vand, når foder tildeles som vådfoder. Den mængde væske, som
foderet indeholder, er sjældent tilstrækkelig til at dække grisenes
væskebehov. Specielt valle kan have højt syre- og saltindhold,
hvorfor grisenes vandbehov kan være større end normalt.
For højt saltindhold ved brug af fx melasse kan også øge
grisenes vandbehov.
Håndtering af problem
- Der skal adgang til rent og friskt drikkevand
- Check vandtildeling, funktion og ydelse af ventiler
- Kontrollér vandkvaliteten (indhold af kim og fx
colibakterier analyseres på laboratorie)
- Vær opmærksom på sygdom - specielt diarré og urinvejsinfektion
hos søer
- Undersøg for fejl ved foderet, såsom lagerskader, for høj
dosering af salte
- Undersøg om dosering af vitaminer og mineraler er korrekt
- Undersøg om der er afblanding af foderet
- Efter længere tids mangel på vand, skal grisene langsomt vænnes
til at have fri adgang til vand igen for at undgå nervøse
forstyrrelser, såsom kramper ol.
Vandkvalitet
Vandkvalitet er et udtryk for dels kvaliteten af det vand, der
kommer op fra boringen, og dels for, hvor meget vandet forurenes på
vej frem til aftapningssted (drikkeventil/drikkekop).
Kvalitetskrav
Kvaliteten af det vand, grisene tildeles, svarer til de krav,
der stilles til tekniske anlæg. Men det er en god ide at tilstræbe,
at vandet til grisene har samme kvalitet, som det, der bruges til
menneskers drikkevand, som fremgår af "Miljøministeriets
bekendtgørelse".
I drikkevand skal man specielt være opmærksom på stofferne
nitrat, nitrit, ammonium, jern samt totalt antal kim og coliforme
bakterier i vandet.
Nitrat forekommer næsten altid i grundvandet i større
eller mindre grad. Nitrat er ikke i sig selv giftigt. Nitrat og
jernforbindelser i vandet kan imidlertid fungere som næringsmedie
for bakterier, hvoraf nogle kan danne toksiner [4], [5], [6].
Nitrit er derimod meget giftigt. Stoffet binder sig til
de røde blodlegemer i stedet for ilt og medfører i værste fald
kvælning og død. Ved akut nitritforgiftning er symptomerne øget
vejrtrækning, øget udskillelse af spyt og urin, svaghed,
ukontrollerede bevægelser og kramper.
Hvis der er ammonium i drikkevandet tyder det på, at der
løber overfladevand til vandkilden (brønden). Ammonium indikerer,
at vandforsyningen er forurenet, og at der kan være iblandet andre
skadelige stoffer i drikkevandet.
Konstateres der coliforme bakterier
eller et højt kimtal i drikkevandet, er det tegn på, at
vandet er forurenet og der er risiko for infektioner hos grisene. I
staldens vandrør er der risiko for forurening af drikkevand.
Bakterier trænger ind i systemet via drikkeventiler, via støv i
åbne vandbeholdere eller via diverse doseringsudstyr. En høj
temperatur i staldene samt en relativ lav gennemstrømningshastighed
ved indsættelse af nyfravænnede grise samt i nattetimerne giver
gode betingelser for vækst af bakterier. Ved holddrift kan
drikkevandet i rørene være op til 14 dage gammelt, inden grisene
begynder at drikke. Det er derfor altid en god ide at sørge for, at
det "gamle" vand er tappet af rørene både i farestalden
(pattegrisenes drikkeventiler) og i smågrisestalden inden
indsættelse af nyfravænnede grise. En simpel metode er brug af
klemmer.
|
|
|
Figur 3.
|
Aftapning af ”gammelt” vand i smågrisestalde (foto: Jens
Ove Hansen, billede nr. 8196)
|
En undersøgelse har vist, at
høje kimtal og forekomst af coliforme bakterier i drikkevandet var
højest i besætninger med diarréproblemer i smågrisestalden
sammenlignet med en gruppe besætninger uden problemer med diarré [17].
Analyse af drikkevandet
Ved mistanke om dårlig vandkvalitet udtages først en prøve til
bakteriologisk analyse samt analyse for nitrat. Det er vigtigt, at
vandprøven udtages i de staldafsnit, hvor problemerne er.
Vandprøven udtages der, hvor grisen drikker, men det skal gøres
uden, at vandprøven forurenes af andre ting, som fx gødning i
drikkekoppen ol. Ved indsendelse af vandprøver skal disse holdes
kolde, men må ikke fryses, da det kan bevirke, at bakterierne
dræbes og derfor ikke findes ved analyse. Vandprøver kan analyseres
på de fleste laboratorier, og prøveglas til vandprøver kan
rekvireres hos laboratoriet. Laboratorierne tilbyder flere
forskellige typer analyser, men ofte er en analyse af vandets
indhold af kim og coliforme bakterier tilstrækkeligt.
Fremgangsmåde ved udtagning af vandprøver:
Vandprøver bør udtages ved de drikkeventiler, hvor man mener, at
forureningen er. Ofte ses et højt kimtal og evt. indhold af
colibakterier i drikkevand i smågrisestaldene, mens der ikke er
noget problem i fx slagtesvinestalde eller drægtighedsstalde.
Hvis analyserne tyder på forurening af rørsystemet, skal
rengøring og desinfektion overvejes, evt. efter samtale med
laboratorium, konsulent og/eller dyrlæge. Man kan som regel selv
udføre rensearbejdet. Stammer forureningen fra brønden, bør det
overvejes at overlade rengørings- og desinfektionsarbejdet til en
brøndborer.
Ved desinfektion af rørsystem skal man sikre, at dyrene
ikke kan drikke desinfektionsvæsken, da ingen produkter er godkendt
til, at grisene må indtage dem.
Desinfektionen fx foretages på følgende måde:
- Spul rørsystem igennem, så slam og bundfald fjernes.
- Afbryd vandforsyning og afmontér alle drikkeventiler.
- Fjern belægning omkring åbninger på alle drikkeventiler.
- Påmontér drikkeventiler, tilslut vandforsyningen og desinficér
rørsystemet ved hjælp af en medicinblander, som kobles på
rørsystemet. Når man kan lugte klor i vandet sidst på
rørstrengen, afbrydes vandforsyningen. Opløsningen skal stå i
rørene i mindst 4 timer, hvorefter den aftappes, og rørene spules
igennem med rent vand.
- Brug eventuelt frugtfarve som indikator for, hvornår rørene er
tømt for desinfektionsvæsken.
- Sørg for, at eventuel biofilm fjernes helt fra rørene.
- Der eksisterer i dag mange produkter til rensning af vand, sørg
for at få dokumentation for produkternes effekt og spørg din
rådgiver, men husk, at grisene ikke må indtage produkterne.
Hvilke produkter, der kan bruges i forbindelse med desinfektion
af vandrør, fremgår af afsnittet desinfektion af rørsystemer.
Der findes på markedet i dag flere typer udstyr til rensning af
drikkevand. To af disse typer udstyr er testet af Landsudvalget for
Svin [18], [19]. Hvis der
skal investeres i vandrensningsudstyr er det vigtigt at sikre sig,
at der er dokumentation for udstyrets effekt og spørge
besætningsrådgiveren til råds.
Årsag til problem
Vandet står ofte længe i vandrørsystemet hos patte- og smågrise,
inden grisene begynder at bruge drikkeventilerne. Netop i denne
aldersgruppe er vandforbruget meget lille, samtidig med, at
staldtemperaturen er relativt høj i de pågældende staldafsnit.
Disse forhold er gode betingelser for vækst af bakterier i
vandrørssystemet. Disse bakterier kan disponere for diarré [17].
En anden årsag til problemer med vandets kvalitet kan være, hvis
man bruger drikkevandsystemet til medicinering eller tildeling af
forskellige tilsætningsstoffer. Disse produkter indeholder ofte
bærestoffer, der kan fremme vækst af bakterier og ophobning af
biofilm i vandrørene.
Erkendelse af problem
Kraftig colidiarré hos grise efter fravænning.
Håndtering af problem
Fjern forureningskilder ved at:
- Skære blinde rør af eller forsyne dem med en taphane
- Montere aftapningshane for enden af alle rørledninger
- Gennemspule rør før der indsættes et nyt hold grise
- Rense urene vandtanke
- Overdække åbne vandtanke
Typer af vandtildeling mm.
Referencer
|
[1]
|
Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr.
323 af 6. maj 2003.
|
|
[2]
|
Petersen, Lisbeth Brogaard (1994): Drikketrug til
fravænnede grise. Erfaring nr. 9414, Landsudvalget for Svin.
|
|
[3]
|
Nielsen, Henning E.; Danielsen, Viggo & Larsen, A.
Eklundh (1983): Vådfodring med vand eller syrnet mælk til
smågrise fravænnet ved 5 ugers alderen. Meddelelse nr. 462, Statens
Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[4]
|
Sørensen, Martin Tang; Poulsen, Hanne Damgaard & Jensen,
Bent Borg (1989): Nitratholdigt drikkevand til unge grise.
Meddelelse nr. 750, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[5]
|
Jensen, Bent Borg; Sørensen, Martin Tang & Poulsen, Hanne
Damgaard (1990): Nitrat til grise - 1. Den mikrobielle
aktivitet i forskellige tarmafsnit hos unge grise tildelt
nitratholdigt drikkevand. Meddelelse nr. 764, Statens
Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[6]
|
Jensen, Bent Borg; Poulsen, Hanne Damgaard; Sørensen, Martin
Tang; Geest, Torben & Cox, Raymond P. (1990): Nitrat til
grise - 2. Mikrobiel reduktion af nitrat og nitrit i forskellige
tarmafsnit hos unge grise tildelt nitratholdigt drikkevand.
Meddelelse nr. 765, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[7]
|
Pedersen, Orla Grøn & Udesen, Finn K. (1982):
Forbedrede 2-klimastalde til slagtesvin. Meddelelse nr. 42,
Landsudvalget for Svin.
|
|
[8]
|
Petersen, Lisbeth Brogaard (1995): Drikkekoppen
"DRIK-O-MAT" kontra bideventiler til slagtesvin. Erfaring nr. 9502,
Landsudvalget for Svin.
|
|
[9]
|
Pedersen, Per Nyby (1986): Afprøvning af fodring efter
ædelyst fra automater sammenlignet med normfodring til slagtesvin
samt afprøvning af foderautomater med og uden mekaniske
udfodringsanordninger. Meddelelse nr. 101, Landsudvalget for
Svin.
|
|
[10]
|
Ambrosen, Karsten (1993): Vandforsyningens indflydelse på
skatolniveau og frasortering af hangrise. Erfaring nr. 9303,
Landsudvalget for Svin.
|
|
[11]
|
Pedersen, Orla Grøn & Ingwersen, Jens (1982): Våd-og
støbfodring samt tørfodring med forvanding til slagtesvin.
Meddelelse nr. 39, Landsudvalget for Svin.
|
|
[12]
|
Mortensen, H. P.; Larsen, A. Eklundh & Støier, Susanne
(1986): Beriget vand til slagtesvin. Meddelelse nr. 642,
Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[13]
|
Pedersen, Orla Grøn & Ingwersen, Jens (1983):
Afprøvning af 3 fodringssystemer til søer. Meddelelse nr. 54,
Landsudvalget for Svin.
|
|
[14]
|
Andersen, Anders (1985): Vandtildeling til søer i
diegivningsperioden. Meddelelse nr. 87, Landsudvalget for Svin.
|
|
[15]
|
Sørensen, Gunner & Smidth, Jens (1993): Forvanding af
diegivende søer. Meddelelse nr. 262, Landsudvalget for Svin.
|
|
[16]
|
Petersen, Lisbeth Brogaard (1995): Bideventiler kontra
drikkekoppen "Mini-Drik-o-mat" til smågrise. Meddelelse nr. 309,
Landsudvalget for Svin.
|
|
[17]
|
Callesen, Jes & Matthiesen, Connie (2002):
Vandkvalitet og diarré efter fravænning. Notat nr. 0223,
Landsudvalget for Svin.
|
|
[18]
|
Maribo, H., A: Granly Koch, B.B. Jensen, T. Geest, R.P. Cox.
2002. EAW i drikkevand til smågrise. Meddelelse nr. 578,
Landsudvalget for Svin.
|
|
[19]
|
Maribo, H., 2004. Rensning af drikkevand til smågrise med
Ben Rad (WP M600). Meddelelse nr. 637, Landsudvalget for Svin.
|
Til top
