Beskrivelse
Hvede er frø fra dyrkede sorter af hvedeplanter (Triticum aestivum og Triticum durum).
Hvede har nr. 1.21 i fortegnelse over råvarer i Plantedirektoratets bekendtgørelse om foderstoffer [1].
Kvalitet
En igangværende undersøgelse tyder på, at der er forskel i foderværdien (indhold af FEsv) mellem forskellige sorter. Der er ud fra de foreløbige tal et potentiale på 3,5 FEsv pr. 100 kg i vinterhvede, men flere analyser skal vise, om der i fremtiden skal vælges sort efter FEsv pr. ha.
Hvede har et lavt indhold af fibre.
Dyrkning
Hvede dyrkes i stor udstrækning i Danmark.
Vurdering af råvare
Maksimalt indhold af hvede i foder:
Kemisk indhold:
Der skelnes mellem varmebehandlet og ikke-varmebehandlet korn. Det skyldes, at der ved varmebehandling af korn (pelleteret foder) sker en nedbrydning af kornets naturlige indhold af fytase, og derfor skal der i korn, der indgår i pelleteret foder, regnes med en lavere fordøjelighed af fosfor end i ikke-varmebehandlet korn (hjemmeblandet foder).
Der er endvidere angivet kemisk indhold for korn tilsat det kulhydratspaltende enzym xylanase. Det skyldes, at tilsætning af xylanase øger EFOSi-værdien og dermed kornets energiværdi. Læs mere om dette i afsnittet: Enzymer: kulhydratspaltende (xylanase).
Kemisk indhold i råvare - årets analyse:
» Hvede, ikke-varmebehandlet - kemisk indhold
» Hvede, varmebehandlet - kemisk indhold
» Hvede + xylanase - kemisk indhold
» Hvede, varmebehandlet + xylanase - kemisk indhold
Kemisk indhold i råvare - gns. af seneste 3 år:
» Hvede, ikke-varmebehandlet, gns. - kemisk indhold
» Hvede, varmebehandlet, gns. - kemisk indhold
» Hvede + xylanase, gns. - kemisk indhold
» Hvede, varmebehandlet + xylanase, gns. - kemisk indhold
Baggrund for anvendte analysetal er beskrevet i:
- Råvare: Grundlag for tabelværdi.
Ud fra forsøg og generel erfaring vurderes, at hvede kan bruges i henhold til følgende kilder: [1], [2], [3], [4], [5], [6], [7], [8], [9], [10], [11], [12], [13].
Specielle forhold
Hvede kan indgå i et foder til grise som eneste kornart. Er der før høst brugt stråforkortningsmidler, bør hvede i foder til søer maksimalt udgøre 30 pct. af FEso.
En høj andel af hvede eller hvede som eneste kornart øger risikoen for mave-tarm-problemer, som fx Salmonella og mavesår. Det anbefales i sådanne tilfælde at anvende en grovere formaling. Man bør dog være opmærksom på, at grovere formaling forringer foderudnyttelsen, og ændringen bør derfor altid ske udfra en ordentlig diagnose. Læs mere i afsnittet: formaling og foderstruktur.
Hvede kan være inficeret med hvede stinkbrand og kan indeholde Fusarium-toksiner.
Årsag til problem
Årsagen til problemer med mave- og fordøjelsesforstyrrelser samt svineri i stierne kan skyldes manglende struktur i foderet som følge det lave indhold af fibre i hvede. Manglende struktur i foderet giver risiko for dannelse af maveforandringer og -sår i den hvide del af maven. En grov formaling eller valsning af hvede afhjælper i mange tilfælde problemet med manglende struktur i foderet og dermed risiko for mavesår, men øger samtidig risikoen for en væsentlig forringelse af foderudnyttelsen.
Erkendelse af problem
Hvede kan være årsag til synligt svineri i slagtesvinestierne samt hård mave og højere MMA frekvens hos søerne. Hvis der ses sort og/eller blodig gødning, blege grise, åndenød og eventuelt akut dødsfald er det tegn på mavesår. En USK-undersøgelse på slagteri kan vise, om der i besætningen er problemer med mavesår. Læs mere under mavesår.
Håndtering af problem
Problemet løses ved en grovere formaling/valsning af hveden eller ved at iblande en lavere andel af hvede samt brug af en anden strukturrig råvare fx byg.
Opbevaring af råvare
Opbevares tørt - hvede er lagerfast ved 86 pct. tørstof. Ellers ingen specielle forhold.
Håndtering og transport af råvare
Ved transport af fugtige partier med et vandindhold på 20 pct. eller derover, bør transport fra korngrav foretages med kæderedler frem for med sidesnegl eller sneglerende.
Referencer
|
[1]
|
Bekendtgørelse om foderstoffer. Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 998 af 12. oktober 2004.
|
|
[2]
|
Madsen A., H.P. Mortensen og A.E. Larsen (1977). Hvede sammenlignet med byg til slagtesvin. Meddelelse nr. 161, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[3]
|
Madsen A., H.P. Mortensen og A.E. Larsen (1978). Hvede sammenlignet med byg til slagtesvin. Meddelelse nr. 232, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[4]
|
Mortensen, H.P. (1983). Hvede sammenlignet med byg til slagtesvin. Meddelelse nr. 508, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[5]
|
Danielsen, V. og A.E. Larsen (1989). CCC-behandlet hvede som foder og strøelse til smågrise og sopolte. Meddelelse nr. 748, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[6]
|
Danielsen, V., A.E. Larsen og M. Binder (1989). CCC-behandlet hvede som foder og strøelse til gylte og 1. lægssøer. Meddelelse nr. 749, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[7]
|
Larsen, A.E. og H.E. Nielsen (1984). Forskellige kornarters indflydelse på fravænnede grises ædelyst, vækst og sundhed. Meddelelse nr. 546, Statens Husdyrbrugsforsøg.
|
|
[8]
|
Nielsen, N.O. (1985). Afprøvning af smågriseblanding med hvede kontra byg. Meddelelse nr. 78, Landsudvalget for Svin.
|
|
[9]
|
Udesen, F.K. (1985). Hvede til slagtesvin. Meddelelse nr. 80, Landsudvalget for Svin.
|
|
[10]
|
Poulsen, K. (1987). Hvede og rug som eneste kornart til søer, samt effekten af halmstrøelse. Meddelelse nr. 128, Landsudvalget for Svin.
|
|
[11]
|
Udesen, F.K. (1987). Rug og hvedeblanding hhv. byg og hvedeblanding til slagtesvin. Meddelelse nr. 131, Landsudvalget for Svin.
|
|
[12]
|
Hansen, B.I. (1989). Triticale til smågrise. Erfaring nr. 8901, Landsudvalget for Svin.
|
|
[13]
|
Jørgensen, L., H. Wachmann, B.B. Jensen, K. E.B. Knudsen, H. Kjærsgaard, (2003). Byg/hvede forhold og hvedeklid i pelleteret slagtesvinefoder - effekt på forekomst af Salmonella, mave-tarm-sundhed, passagehastighed samt produktivitet. Meddelelse nr. 636, Landsudvalget for Svin.
|
Til top
