Funktion
E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der er livsnødvendigt,
idet grisene ikke selv kan danne det.
Ud over at være vigtigt for reproduktionen og immunforsvaret, er
E-vitamin en antioxidant, der forsvarer kroppens celler mod
aggressive oxidationsprocesser. Hvis en cellevæg bliver ustabil,
ødelægges cellens funktion. Vitamin E kan i sin egenskab som
antioxidant stoppe disse uheldige oxidationsprocesser.
E-vitamin er derfor en vigtig stabilisator i en cellevæg, og det
er netop i cellemembraner, at vitaminet deponeres. Når E-vitaminet
er forbrugt (oxideret), kan det enten gendannes i kroppen ved hjælp
af vitamin C eller bindes til andre stoffer, hvorefter det
udskilles i kroppen.
Desuden virker E-vitamin i samspil med selen på en sådan måde,
at de hver for sig delvis hindrer mangelsymptomer, men de kan dog
ikke helt erstatte hinanden [1], [2], [3], [4].
Vitamin E indgår i samspil med selen i det selenholdige enzym
glutathion-peroxidase. Enzymet glutathion-peroxidase nedbryder
peroxider, som ellers ødelægger cellemembranerne i kroppen.
E-vitamin beskytter andre antioxidanter, som fx vitamin A og
beta-karotin, mod oxidation.
Dosering
Normen for vitamin E i foder er vist i Norm for vitaminer.
Undersøgelser viser, at en øget dosering af E-vitamin i sofoder
i diegivningsperioden medfører en øget deponering i vævene hos
smågrise. Derfor er normen for E-vitamin til diegivende søer højere
end til de øvrige svin. Men der er endnu intet, der taler for at
bruge de meget dyre naturlige E-vitaminprodukter til søer, idet en
øget dosering af syntetisk vitamin E kan give den ønskede
effekt.
Støddosering af E-vitamin, det vil sige indgivelse af store
mængder vitamin E over en meget kort periode (dage), kan ikke
anbefales. Hvis man ønsker at forbedre grisenes E-vitamin status,
skal det gøres ved at øge den daglige tildeling lidt og over en
længere periode (uger/måneder).
Hvis man vil måle grisenes status for E-vitamin, er det bedste
mål en vævsprøve (fx muskelprøve fra en aflivet rask gris). En
blodprøve siger kun noget om blodets aktuelle indhold, men det kan
variere over døgnet og siger ikke noget om grisens E-vitamindepot i
kroppen.
Former
Vitamin E forekommer både på alkoholform, men kan også være
acetatbundet.
Bindingen på acetat sker for at stabilisere E-vitamin under
foderfremstilling og opbevaring af foder. Hvis E-vitamin tilsættes
foderet i form af alkohol, vil det med det samme virke som
antioxidant i foderet og måske være forbrugt inden det når
grisen.
For at syntetisk E-vitamin, der er acetatbundet, kan optages af
grisen, skal der i tarmen ske en enzymatisk fraspaltning af acetat.
Smågrises enzymproduktion og fedtfordøjelse er reduceret efter
fravænning fra soen, og de kan derfor have svært ved at udnytte de
store mængder vitamin E, der tilsættes foderet i dag.
Hvis vitamin E tildeles foderet på alkoholform kan grisene bedre
optage vitaminet.
E-vitamin forekommer i naturen og produceres syntetisk i otte
forskellige former. Den form af E-vitamin, der har højest
biologiske værdi, er alfa-tokoferol.
De forskellige former betegnes d, dl eller l, men det er kun
d-formen af alfa-tokoferol (også kaldet RRR formen), som er det
naturlige vitamin E med en biologisk værdi på 100.
E-vitamins biologiske aktivitet baseres på vitaminets evne til
at forebygge eller modvirke specifikke mangelsymptomer. Naturligt
E-vitamin defineres som: d-alfa-tokoferol på
alkoholform.
Stabilitet
Alfa-tokoferylacetat er stabil overfor fugt, varme, lys,
oxidation og "reduktion". Derfor er tab af alfa-tokoferylacetat
under fremstilling og opbevaring af foder yderst minimal. Kun
indhold af tungmetaller påvirker stabiliteten af
alfa-tokoferylacetat i foder.
Naturligt vitamin E på alkoholform er yderst ustabilt og foder
tilsat naturligt E-vitamin skal anvendes indenfor 1-2 dage, hvis
man vil have glæde af vitaminet.
Hvis naturligt E-vitamin opblandes i vand skal det gives til
grisene umiddelbart efter opblanding.
Det anbefales ikke at tilsætte naturligt E-vitamin via
medicinblander på den almindelige drikkevandsforsyning, da der kan
opstå nogle meget uheldige bakterievækster i vandrørene. Vitamin E
må ifølge Plantedirektoratet ikke gives i drikkevand.
Forekomst
Vitamin E er fedtopløseligt og forekommer i [13]:
- Korn
- Mølleri-biprodukter
- Grøntfoder
- Oliefrø og olier heraf
- Fisk.
Absorption
Vitamin E (på acetatform) hydrolyseres før absorption i
tyndtarmen ved hjælp af enzymer fra bugspytkirtlen. For at vitamin
E kan optages, skal der være fedt til stede, idet optagelsen af
E-vitamin sker samtidig med absorption af fedt.
Mangelsymptom
De symptomer, der i besætningerne oftest karakteriseres som
E-vitaminmangel, er:
- Nedsat immunforsvar
- Svage nyfødte grise
- Muskeldegeneration (ødelæggelse af musklernes
fiberstruktur)
- Mulberry Heart disease (ødelæggelse af hjertemuskel og
forstørret hjerte), der giver pludselige dødsfald, levernekrose
(nedbrydning af væv i leveren) og mavesår.
Flere af disse symptomer opstår netop på grund af ustabile
cellevægge [15].
Forgiftning
Ingen dokumenterede forgiftningssymptomer [15].
Diagnose og obduktion
Vævsskader i fx hjerte og lever som følge af mangel på vitamin E
kan iagttages ved en obduktion. En sandsynlighedsdiagnose kan
stilles på grundlag af symptomer, obduktionsfund og ved analyse af
foderet, hvor andre årsager til symptomerne kan udelukkes.
Velfærdsvurdering
En alvorlig mangel på E-vitamin skader dyrets velfærd.
Degeneration af hjertemuskulaturen må antages at være ubehageligt
for dyret, ligesom dødsfald af denne årsag må antages at være
smertefuldt.
Grise, der er svækkede, skal opstaldes i sygesti. Svære tilfælde
bør aflives.
Ved alvorlig mangel på E-vitamin bør der gives tilskud af
vitamin ved indsprøjtning (fx IDO-E®). Behandlingen skal føre til
tydelig bedring i løbet af en uge, ellers bør behandling opgives og
dyret skal aflives.
Grises absorption af selen og vitamin A er afhæng af vitamin E,
der virker som antioxidant. Forsøg tyder på, at høj A-vitamin
dosering virker hæmmende på udnyttelsen af vitamin E.
Forsøg viser, at tildeling af vitamin C formentlig kan være med
til at gendanne E-vitamin i vævene efter, at det er blevet forbrugt
[14].
Håndtering af problem
Sørg for at overholde normen for E-vitamin [1], [2], [3], [4], [5], [6], [7]. Under visse forhold kan det anbefales at
tildele mere E-vitamin end vist i normen (jf. specielle
forhold).
Der kan analyseres for indhold af E-vitamin i foder.
Specielle forhold
Normen for E-vitamin kan afvige fra den fastsatte norm. Ved
tilsætning af mere end 4 procent fedt i foder og/eller fedt med
højt indhold af umættede fedtsyrer bør der tilsættes 55 mg
E-vitamin pr. FEsv. Dette skyldes, at E-vitamin selv nedbrydes i
kroppen ved beskyttelse af fedtstoffer mod oxidation. Desuden
beskytter E-vitamin fedtsyrer i foder mod harskning [5].
Indhold af E-vitamin deklareres som alfa-tokoferol mod tidligere
som alfa-tokoferylacetat. De to forbindelser har forskellig
molekylevægt i forhold til samme mængde aktive stof
(E-vitamin).
En mindre undersøgelse viser, at både vitamin A og vitamin E
også er stabile i vådfoder [8], [9].
I udenlandske undersøgelser har E-vitamin kunnet reducere
dryptab, men dette er ikke genfundet i danske undersøgelser [10].
Derimod har danske resultater vist, at en høj dosering af E-vitamin
(100-200 mg pr. kg foder) reducerede graden af harskning ved
lagring af forarbejdet og fersk kød [11], [12].
Naturligt E-vitamin
Naturligt E-vitamin markedsføres i stor stil af flere
forskellige firmaer. Naturligt E-vitamin defineres som
d-alfa-tokoferol på alkoholformen.
Det kan umiddelbart kun anbefales at bruge det meget dyre
naturlige E-vitamin til smågrise i de første uger efter
fravænning.
Støddosering af E-vitamin kan ikke anbefales. Hvis man ønsker at
forbedre grisenes E-vitamin status, skal det gøres ved at øge den
daglige tildeling lidt og over en længere periode.
Vitamin-oversigt
Referencer
[1] | Nielsen, H.E., V. Danielsen, G. Gissel-Nielsen, M. Simesen,
W. Hjarde & T. Leth (1975). Selen og E-vitamin til svin.
Meddelelse nr. 43, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
[2] | Nielsen, H.E., V. Danielsen, G. Gissel-Nielsen, M. Simesen,
W. Hjarde & T. Leth (1977). Selen og E-vitamin til søer og
pattegrise. Meddelelse nr. 156, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
[3] | Nielsen, H.E., V. Danielsen, G. Gissel-Nielsen, M. Simesen,
W. Hjarde & T. Leth (1977). Lavt selen og E-vitamin indhold
i foderet til voksende svin. Meddelelse nr. 183, Statens
Husdyrbrugsforsøg. |
[4] | Danielsen, V., H. E. Nielsen, P.T. Jensen, T. Leth
(1984). Virkning af E-vitamin i foder eller som injektion på
antioxidant status hos fravænnede grise. Meddelelse nr. 549,
Statens Husdyrbrugsforsøg. |
[5] | Nielsen,H.E. V. Danielsen, P. Thode Jensen & T.
Leth(1984). Betydning af foderets fedtkvalitet og
E-vtamin indhold for den biologiske antioxydantstatus hos svin.
Meddelelse nr. 550, Statens Husdyrbrugsforsøg. |
[6] | K. Poulsen (1988). A- og E-vitaminer til pattegrise.
Meddelelse nr. 145, Landsudvalget for Svin. |
[7] | Jørgensen, L., S. Krogh Jensen, H. Staun & C. Jensen
(1994). E-vitamin til slagtesvin - E-vicin stærk og Rovomix E
50 SD. Meddelelse nr. 289, Landsudvalget for Svin. |
[8] | N. Kjeldsen (1990). Stabilitet af A- og E-vitamin i
vådfoder. Erfaring nr. 9007, Landsudvalget for Svin. |
[9] | Fisker, B.N. (1998). Flydende vitaminforblanding sprøjtet
på pelleteret færdigfoder til slagtesvin. Meddelelse nr. 404,
Landsudvalget for Svin. |
[10] | Honikel K.O. (1998). Improvement of oxidative stability
af pork and poultry with E-vitamin: Dietary strategies for
improving muscle-Based food products. 7.-8. September, Madrid,
Spain. |
[11] | Jensen, C., C. Lauridsen, & G. Bertelsen
(1998). Dietary vitamin E: Quality and storage stability
of pork and poultry. Trends in Food Science & Technology,
62-72. |
[12] | Jensen, C. (1998). Dietary E-vitamin and Pork Meat
Quality. Ph.D.-thesis. |
[13] | Albers, N., G. Gotterbarm, W. Himbeck, T. Keller, J. J.
Seehawer, T.D. Tran (2002). Vitamins in animal nutrition.
Publish: Arbeitsgemeinschaft für Wirkstoffe in der
Tierernährung. |
[14] | Lauridsen, C. & S. Krogh Jensen (2004). Influence of
supplementation of vitamin E preweaning, and vitamin C post weaning
on vitamin E- and immune responses of piglets. Journal of Animal
Science, accepted. |
[15] | Reese, D. E. (1999). Nutrient deficiencies and
excesses. Diseases of Swine edt. Straw, B.E., D’Allaire, S.,
Mengeling W.L., Taylor, D.J. 8th edition 1999, Blackwell Science
Ltd. |
Til top
