Funktion
Thiamin indgår i organismens omsætning/forbrænding af kulhydrat
og protein.
Thiamin har desuden betydning for funktion af nervevæv samt
tarmkanal – herunder motorik, beskyttelse af tarmkanal, absorption
af fedt og enzymaktivitet.
Normen for thiamin i foder er vist i Norm for vitaminer.
Former
Thiamin er lig med vitamin B1 hydroklorid, og kaldes
enten thiamin eller vitamin B1.
Stabilitet
Thiamin er meget følsom overfor høj temperatur samt forekomst af
tungmetaller. Ilt bevirker, at thiamin oxideres til andre
former.
Forekomst
Thiamin er vandopløselig og findes naturligt i alle råvarer –
især korn, mølleribiprodukter, oliekager/-skrå, mælkeprodukter og
gær. Derimod er der et lavt indhold i tapiokamel og kokoskager.
Thiamin syntetiseres mikrobielt i tarmen hos grisen.
Absorption
Absorberes især i forreste og midterste del af tyndtarmen. Efter
absorption transporteres thiamin til leveren, hvor det omsættes.
Grise kan (modsat andre dyr) oplagre en del thiamin i
musklerne.
Mangelsymptom
Mangel på thiamin giver sig udtryk i nerveforstyrrelser, usikker
gang, blødninger i tarmvæggen, nedsat ædelyst og tilvækst samt
nedsat kropstemperatur og hjertefrekvens.
Forgiftning
Ukendt.
"Vekselvirkning"
Thiamin og riboflavin indgår begge i omsætning/forbrænding af
kulhydrat. Et højt fedtindhold i foder reducerer antagelig behovet
for thiamin, hvorimod højt indhold af kulhydrat øger behovet.
Mangel på folinsyre kan nedsætte absorption af thiamin.
Håndtering af problem
Sørg for at overholde normen for thiamin. Under normale forhold
ses ikke symptomer på mangel af thiamin. Der kan analyseres for
indhold af thiamin i foder.
Specielle forhold
Ingen.
Vitamin-oversigt
Referencer:
[1] | Albers, N., G. Gotterbarm, W. Himbeck, T. Keller, J. J.
Seehawer, T.D. Tran (2002). Vitamins in animal nutrition.
Publish: Arbeitsgemeinschaft für Wirkstoffe in der
Tierernährung. |