Institution:	Dansk Svineproduktion, DMA
Fagligt ansvar:	Hanne  Maribo
Sidst revideret:	24.07.2006
Dyregruppe:	Orner, Pattegrise, Slagtesvin, Smågrise, Søer
Symptom:	Død, Dødfødte, Foderoptagelse lav, Hud fortykket, Hud væskeudtrængning, Huld uens, Knogler abnorme, Parakeratose, Sædkvalitet ringe, Tilvækst lav

Sammendrag

Zink indgår i mange enzymer, og spiller derfor en væsentlig rolle for energi og protein i kroppen. Zink er også vigtigt for opretholdelse af cellemembranens struktur og funktion. Tildeling af ekstra zink op til 2.500 ppm har vist en forøgende effekt på indholdet af zink i plasma, en forøget foderoptagelse og daglig tilvækst samt en reduktion i forekomsten af diarré. Normen for zink i foder til alle dyregrupper er 100 mg/FEsv.

Foderblandinger til svin må maksimalt indeholde 150 mg zink pr. kg (svarer til 150 g/tons). Der er ikke forskel på, om zinkkilden er organisk eller uorganisk. Iblanding af zink må kun foretages af virksomheder/hjemmeblandere, som er godkendt til at håndtere tilsætningsstoffer af Plantedirektoratet.

Dyrlæger kan ordinere 2.500 mg zink pr. kg foder til smågrise 14 dage efter fravænning.

Zink er ikke specielt giftigt, og grise kan tåle op til 1.000 mg zink pr. kg foder uden tegn på zinkforgiftning. I Danmark tilsættes der zink til alt svinefoder, og derfor ses der sjældent symptomer på zinkmangel hos grise.

Funktion

Zink indgår i mange enzymer, og spiller derfor en væsentlig rolle for energi og protein i kroppen. Zink er også vigtigt for opretholdelse af cellemembranens struktur og funktion. Zink har også en rolle i bl.a. immunforsvaret, heling af sår samt smags- og lugtesans.

Tildeling af ekstra zink op til 2.500 ppm har vist en forøgende effekt på indholdet af zink i plasma, en forøget foderoptagelse og daglig tilvækst samt en reduktion i forekomsten af diarré. Den positive effekt på væksten skyldes formentlig, at det øgede zinkindhold i plasma også øgede plasmaets indhold af væksthormonet (IGF-I). Reduktionen i forekomsten af diarré kan forklares ud fra, at zink har en lokal effekt i tarmen, der gør denne mindre følsom overfor toksiner fra sygdomsfremkaldende bakterier [1].

Normen for zink i foder til alle dyregrupper er 100 mg/FEsv – jf. normer for næringsstoffer.

Regler for brug af zink

I februar 1998 udsendte Plantedirektoratet en bekendtgørelse [2] [3], som forpligter virksomheder, som sælger zink, til at oplyse købers navn og det solgte kvantum. Plantedirektoratet har således skærpet kontrollen med, om den indkøbte mængde zink bliver brugt i overensstemmelse med de gældende regler på den enkelte bedrift.

Foderblandinger til svin må maksimalt indeholde 150 mg zink pr. kg (svarer til 150 g/tons). Der er ikke forskel på, om zinkkilden er organisk eller uorganisk. Iblanding af zink må kun foretages af hjemmeblandere, som er godkendt til at håndtere tilsætningsstoffer af Plantedirektoratet – jf. afsnit om Hjemmeblanding og brug af tilsætningsstoffer, herunder registrering og godkendelse.

Dyrlæger kan ordinere 2.500 mg zink pr. kg foder til smågrise 14 dage efter fravænning. Der er følgende regler for ordinering:

Dyrlæger skal ansøge Fødevaredirektoratet, Kontor for dyreværn og veterinære lægemidler mv. Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg. Ansøgningen kan også sendes pr. e-mail til Kontor for dyreværn og veterinære lægemidler e-mail: VA3@fdir.dk.

Følgende betingelser skal overholdes:

• Receptordinering må kun ske til dyr, der er omfattet af en anmeldt aftale om sundhedsrådgivning.
• I hovedtræk gælder de samme regler som ved receptordinering af antibiotika  til brug i besætningen i indtil 35 dage efter dyrlægens besøg.
• Tilsvarende skal besætningsejeren overholde de samme regler som ved brug af antibiotika.
• Da der er tale om et magistrelt lægemiddel, er tilbageholdelsestiden fastsat til mindst 28 dage.
• Zinkoxid må kun tildeles ved opblanding i foderet. Den højeste koncentration, der må ordineres er 2.500 mg Zn pr. kg fuldfoder.

De opstillede krav om dyrlægeordinering skal sikre, at zinkoxid kun anvendes i de besætninger og til de fravænningsgrise, som efter dyrlægens kliniske observationer og faglige overvejelser har behov for behandling.

Iblanding af zink i foder

Den mest sikre måde at tildele 2.500 ppm zink pr kg pelleteret fravænningsfoder, er at lade det indgå i foderet, før det bliver pelleteret. Kan det ikke lade sig gøre, kan nedenstående metoder anvendes.

Metoderne er listet i prioriteret rækkefølge med den mest foretrukne øverst:

• Pillerne formales og zink bliver tilsat og det hele blandes som hjemmeblandet foder evt. sammen med olie eller lignende
• Zink og pelleteret foder blandes i cementblander og tildeles direkte i et langtrug/foderautomat
• Zink drysses ovenpå det pelleterede foder, når det ligger i langtruget i stien
• Zink og pelleteret foder blandes i cementblander og udfodres via en fodervogn
• Zink og pelleteret foder blandes i en fodervogn
• Zink drysses i foderautomaten.

Kan ovennævnte ikke lade sig gøre, står man med den problemstilling, at forholdsvis store piller skal blandes med pulver. Det er formodentlig kun muligt at sikre sig, at grisene æder den ønskede mængde, hvis det er hæftet på ydersiden af det pelleterede foder. Det er uvist, om zinkpulveret sidder så godt fast på piller, evt. olierede piller, at det ikke falder af, hvis det efterfølgende transporteres via et rørstrengsanlæg eller i en fodervogn. Rasler zinkpulver og pelleteret foder fra hinanden i rørstrengen vil det medføre, at de grise, der er opstaldet i stier først på rørstrengen får væsentligt mere zink end grise, der er opstalden i stier sidst på rørstrengen. Samme risiko for afblanding under transport løbes ved sammenblanding og transport i en fodervogn.

I forhold til tildeling på individniveau, er den næstbedste metode tildeling på stiniveau. Her er følgende fremgangsmåde den bedste; zink og pelleteret foder til en given sti blandes sammen og hældes, nærmest direkte, ned i langtruget. Zink tilsættes, mens det pelleterede foder kører rundt i blanderen. Alternativt drysses der zink oven på det pelleterede foder, når det ligger i langtruget. Denne metode er ikke så god som cementblanderen, fordi der ikke sker en sammenblanding af zink og foder, før det tildeles. Det giver en præcis dosering på stiniveau at tildele zink i en foderautomat, men når det ikke er blandet godt sammen med det pelleteret foder giver det ikke en god individuel tildeling.

En ofte anvendt metode er at blande zink og pelleteret foder i en cementblander, hælde det i fx en fodervogn og tildele det via langtrug eller foderautomat. Da der er risiko for, at zink og pelleteret foder ’rasler fra hinanden’, vil det kun give en sikkerhed i doseringen på batchniveau, altså den portion foder, der blandes med zink. Doseringen kan variere mellem stier, fordi der kommer til at ligge zink tilbage i fx fodervognen. Alternativt kan foder og zink blandes sammen i fodervognen, men denne fremgangsmåde er ikke lige så god som metoden med cementblanderen.

Zinkkilder

Der kan bruges følgende zinkkilder: Zinkoxid, zinkacetat, zinksulfat, zinklaktat, zinkklorid, zinkcarbonat og organiske zinkkilder, hvor zink er bundet på en aminosyre (chelateret) (tabel 1).

Tabel 1.

Indhold af zink i forskellige zinkkilder

Kilde	Formel	Indhold i pct.
Zinksulfat monohydrat	ZnSO4, H2O	36
Zinksulfat, heptanhydrat	ZnSO4, 7 H2O	23
Zinkcarbonat	ZnCO3	52
Zinkoxid	ZnO	80
Zink aminosyre chelat	Zn X1-3 nH2O X=anion af aminosyre	Produktafhængigt

Absorption

Zink optages i hele tyndtarmen. Zink konkurrerer med kobber om transportproteinerne, men det er kobber, der menes at have første prioritet. Er transportproteinerne optaget af kobber, optages zink i stedet direkte over i blodbanen via tarmcellerne.

Mangelsymptom

Symptomer på zinkmangel hos dyr i vækst er reduceret foderoptagelse og -vækst, diarré, men kan også være uren hud - parakeratose (kridteksem) samt ledforandringer. Hos drægtige søer ses forlængede faringer med flere dødfødte grise og pattegrisene kan være misdannede. Hos orner ses en dårlig sædkvalitet.

Forgiftning

Forgiftning med zink giver sig først udslag i nedsat ædelyst, tilvækst samt diarré. Der kan efterfølgende ses abnorme knogler, indre blødninger og evt. dødsfald. Zink er ikke specielt giftigt, og grise kan tåle op til 1.000 mg zink pr. kg foder uden tegn på zinkforgiftning [4].

Reduceret optagelse

Højt indhold af calcium i foder betyder øget behov for tilførsel af zink som følge af en lavere absorption af zink. Vegetabilske proteinkilder øger behovet for zink, fordi disse råvarer indeholder fytinsyre, som binder zink i en kompleks forbindelse, der gør, at zink ikke er tilgængelig. Et højt indhold af zink i foder hæmmer absorptionen af kobber og omvendt. I en undersøgelse er det fundet, at et højt kobberindhold (175 vs. 30 mg/kg foder) har bevirket en øget optagelse af zink til plasma [1]. Endvidere er der vekselvirkninger mellem zink og jern, cadmium og cobolt.

Håndtering af problem

Hvis grisene har zinkforgiftning, skal der ske en kontrol af foderets indhold af zink samt kontrol af, hvordan zink iblandes foderet.

Specielle forhold

I Danmark tilsættes der zink til alt svinefoder, og derfor ses der sjældent symptomer på zinkmangel hos grise. I Danmark er der i fuldfoder tilladt et maksimalt indhold på 150 mg zink pr. kg fuldfoder.

Relaterede emner:

» Grundlag for mineraler
» Norm for mineraler
Makromineraler:		Mikromineraler:
	» Calcium		» Jern
	» Fosfor		» Jod
	» Natrium		» Kobber
	» Kalium		» Mangan
	» Klorid		» Selen
	» Magnesium		» Zink
» Mineraler - kemisk indhold
» Makromineral: Indhold i forskellige mineralkilder
» Mikromineral: Indhold i forskellige mineralkilder

  

Referencer:

[1]	Carlsson, D. & Poulsen, H.D. (2003). Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? – Bag om de fysiologiske virkningsmekanismer. Grøn viden - Husdyrbrug nr. 35, Danmarks JordbrugsForskning.
[2]	Bekendtgørelse om registrering mm. af foderstofvirksomheder. Bekendtgørelse nr. 171 af 19. februar 1998.
[3]	Bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til foderstoffer. Bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999.
[4]	Dukes' Physiology of Domestic Animals, 1982 ninth edition, second printing.