Funktion
Kobber indgår i dannelse af hæmoglobin og myoglobin, i dannelse
af skelet, collagen og myelin samt i dannelse af en række enzymer,
som bidrager til energiomsætningen.
Grise har et behov på 4-6 mg kobber pr. FEsv [1]. Grise har dog en stor tolerance over for
kobber, og flere forsøg har vist, at en højere tildeling af kobber
kan give en øget daglig tilvækst hos grise i vækst [2] [3] [4] [5] – jf. afsnit om
Stoffer med vækstforøgende effekt. Et forsøg har vist, at den
positive effekt af et højt kobberindhold (30 vs. 175 mg/kg) i
foderet til fravænnede grise formentlig skyldes en større optagelse
af zink [6]. En afprøvning har vist, at der ikke
er forskel i produktionsresultater uanset om kobber tildeles i form
af kobbersulfat eller kobber-lysin [5].
Dosering
Normen for kobber i foder til de enkelte dyregrupper er 6
mg/FEsv for alle dyregrupper.
Foderblandinger til smågrise indtil 12 ugers alderen må
maksimalt indeholde 170 mg kobber pr. kg. Foder til grise ældre end
12 uger må maksimalt indeholde 25 mg kobber pr. kg - jf.
afsnit om Grænseværdi
for iblanding. Der er ikke længere forskel på, om kobberkilden
er organisk eller uorganisk. Som tommelfingerregel beregnes det
naturlige indhold i en foderblanding til 10 mg/kg, men det kan
variere afhængigt af råvarevalg.
Iblanding af kobber må kun foretages af hjemmeblandere, som er
godkendt af Plantedirektoratet – jf. afsnit om Hjemmeblanding
og brug af tilsætningsstoffer mm.
Mineralkilder
Der kan bruges følgende kobberkilder: Kobbersulfat, kobberoxid,
kobbercarbonat, kobberklorid og organiske kobberkilder, hvor kobber
er bundet på en aminosyre (chelateret). Kobberoxid har meget lav
tilgængelighed, og er derfor ikke egnet som kobberkilde [2]. Den mest brugte kobberkilde i foder er
kobbersulfat (tabel 1).
Indhold af kobber i kobberkilder er vist i
følgende tabel. Indholdet af kobber i de organiske kobberprodukter
varierer afhængigt af producent/firma.
|
Tabel 1.
|
Indhold af kobber i forskellige kobberkilder
|
|
Kilde
|
Formel
|
Indhold, pct.
|
|
Kobbersulfat pentahydrat
|
CuSO4, 5H2O
|
25
|
|
Kobberoxid
|
CuO
|
80
lav tilgængelighed
|
|
Kobber chelat
|
Cu (X)1-3 nH2O
X=anion af aminosyre
|
Produktafhængigt
|
Absorption
Kobber absorberes i den første del af tyndtarmen. Hovedparten af
foderets indhold af kobber (90-95 procent) passerer gennem tarmen
uden at blive absorberet [1].
Mangelsymptom
Som følge af et naturligt indhold af kobber i råvarer opstår
mangelsymptomer sjældent. Symptomer på kobbermangel er bensvaghed,
nedsat vækst og dødsfald.
Forgiftning
Svin har en stor tolerance overfor et højt indhold af kobber i
foder, og så længe man holder sig under 250 mg kobber pr. FEsv,
opstår der ikke symptomer på forgiftning. Forgiftning opstår
typisk, når foder ved en fejl tilsættes for meget kobber, eller
hvis grisen ved et uheld æder svampe- eller snegle
bekæmpelsesmidler på kobberbasis, eller ved fejlagtig brug af
blåsten (kobbersulfat) i stedet for jernvitriol.
Symptomer på kobberforgiftning er blodmangel som følge af lav
absorption af jern. Stærk kobberforgiftning viser sig ved lav
smertetærskel, muskelsitren og usikker gang.
Ved akut forgiftning ses opkastning, diarre som senere bliver
blodig og evt. blågrøn. Der indtræder lammelser eller kramper, og
døden indtræder efter 1-2 dage.
Ved en kronisk forgiftning er der oftest svage symptomer. Nedsat
ædelyst, nedsat eller ophørt tilvækst, sløvhed, utrivelighed er
gerne de første tegn. Senere kan gulsot evt. udvikles.
Reduceret optagelse
Calciumsalte hæmmer absorption af kobber - en såkaldt
vekselvirkning, bl.a. fordi det hæver pH i tarmen. Højt indhold af
jern eller zink [6] i foder reducerer
absorptionen af kobber. Mangel på kobber betyder en lav frigivelse
af jern. Derved kan der opstå jernmangel, og der ses symptomer som
ved jernmangel.
Håndtering af problem
Hvis grisene har kobberforgiftning, skal der ske en kontrol af
foderets indhold af kobber samt kontrol af, hvordan kobber iblandes
foderet og om der sker afblanding af foderet.
Specielle forhold
Kobber ophobes i leveren. Det normale kobberniveau i leveren hos
svin er meget lavere end hos andre husdyr (20-30 gange lavere). Da
leverens lagerkapacitet langt fra er opbrugt, har svin derfor en
stor tolerance overfor et højt indhold af kobber i foder. Ved en
dosering af kobber i foder til smågrise fra 35 til 165 ppm blev der
ikke fundet forskel i leverens indhold af kobber [5]. Samme forsøg viste endvidere, at gødningens
indhold af kobber steg med stigende tildeling af kobber og var
uafhængig af, om kobberkilden var organisk eller uorganisk.
I mange år har forskere haft den opfattelse, at kobbers effekt
som vækstfremmer skyldes en hæmning af den bakterielle omsætning,
samt en reduktion i antal af colibakterier i tarmkanalen. Et forsøg
viser imidlertid, at et øget kobberniveau i kroppen, givet som
indsprøjtning, også giver en relativ højere daglig tilvækst [4].
I Danmark tilsættes der kobber til alt svinefoder, og derfor ses
der sjældent symptomer på kobbermangel hos grise.
Relaterede emner:
Referencer:
[1] | Dukes' Physiology of Domestic Animals, 1982 ninth edition,
second printing. |
[2] | Cromwell, G.L., T.S. Staley and H.J. Monegue, (1989).
Effect of source and level of copper on performance and liver
copper stores in weanling pigs. J. Anim. Sci. 1989.
67:2996-3002. |
[3] | Jørgensen, L., (1994). Kobberniveau i smågrise- og
ungsvinefoder. Meddelelse nr. 295, Landsudvalget for Svin. |
[4] | Zhou,W., E.T. Kornegay, M.D. Lindemann, J. W. G. M. Swinkels,
M.K. Welten and A.E. Wong, (1994). Stimulation of growth by
intravenous injection of copper in weanling pigs. J. Anim. Sci.
1994. 72: 2395-2403. |
[5] | Maribo. H. & H.D. Poulsen, (1999).
Tilsætning af uorganisk og organisk kobber til smågrisefoder.
Meddelelse nr. 437, Landsudvalget for Svin. |
[6] | Carlsson, D. & Poulsen, H.D. (2003). Ekstra zink og
kobber til grise i fravænningsperioden? – Bag om de fysiologiske
virkningsmekanismer. Grøn viden - Husdyrbrug nr. 35, Danmarks
JordbrugsForskning. |
Til top
