Jern (Fe)

Institution:	Dansk Svineproduktion, DMA
Fagligt ansvar:	Hanne  Maribo
Sidst revideret:	24.07.2006
Dyregruppe:	Pattegrise, Smågrise
Symptom:	Blege grise, Diarré, Foderoptagelse lav, Hårlag strittende, Kramper, Opkastning, Pusten, Tilvækst lav

Funktion

Jern (Fe) indgår i hæmoglobin i muskler og myoglobin i blod. Jern er nødvendigt for, at ilt kan transporters rundt i kroppen via blodet og afleveres i musklerne. Desuden indgår jern i serum og i en del enzymer.

Dosering

Normen for jern i foder til grise fra 30 kg er 150 mg/FEsv og 80 mg/FEsv til de øvrige dyregrupper – jf. normer for næringsstoffer. Der må maksimalt iblandes 250 mg pr. dag i foderet indtil en uge før fravænning og maximalt 750 ppm til de øvrige dyregrupper - jf. afsnit om Grænseværdi for iblanding.

Mineralkilder

Der kan bruges følgende jernkilder: Jernfumarat, jernsulfat, jerndextran, ferriclorid, ferricitrat, ferricholincitrat og ferriammoniumcitrat. De mest brugte jernkilder i foder er jernfumarat og jernsulfat, som begge er ferro-form (Fe⁺⁺). Indhold af jern i tre jernkilder er vist i tabel 1.

Tabel 1.

Indhold af jern i forskellige jernkilder

Kilde	Formel	Indhold, pct.
Jernsulfat, pentahydrat	FeSO 4 7 H2O	20
Jernfumarat	FeC4H2O4	33
Jernlaktat	Fe(C3H5O3)2	24

Absorption

Jern findes i to former: ferro-form (Fe⁺⁺) og ferri-form (Fe⁺⁺⁺). Jern i ferro-form optages direkte gennem tarmvæggen, mens ferri-form danner kompleks med andre stoffer før absorption. Optagelse af jern gennem tarmvæggen sker nemmere, når der samtidig også er andre næringsstoffer tilstede i tarmkanalen, fx visse aminosyrer (valin, histidin), vitamin C, organiske syrer (mælkesyre, citronsyre, pyruvat) og visse sukkerstoffer (fruktose, sorbitol).

Mangelsymptom

Mangel på jern i kroppen giver blege grise, der let bliver forpustede og overanstrengte. Grisene har en lavere tilvækst, og er ofte også tykke over nakken, som følge af øget aflejring af fedt.

Forgiftning

Overforsyning af jern vil medføre at grisene får sort gødning. Kronisk jernforgiftning betyder nedsat foderoptagelse og diarré. Ved akut jernforgiftning ses dyr med strittende hår. Dyrene ryster og har opkastninger og kramper. Hvis grise mangler vitamin E er der større risiko for akut jernforgiftning, hvis de tildeles for meget jern (ferri-form).

Hos pattegrise kan opstå akutte symptomer i form af rysten, opkast, lammelser og dødsfald kort tid efter injektion med en stor dosis "jern". Dette benævnes jernchok. Kort efter indsprøjtning af jern, som regel indenfor 3 timer, bliver grisen sløv, får ukoordineret gang, puster og ryster. Opkastning og kramper begynder. Lammelser optræder først i bagparten, og senere i hele grisen. Dernæst indtræder bevidstløshed og død i løbet af 12-24 timer.

Når ældre grise får store doser "jern" via injektion, kan det resultere i diarré og opkastninger, men som regel overlever grisen. Dette benævnes akut forgiftning.

Håndtering af problem

Hvis grisene har jernforgiftning eller jernmangel skal der foretages en kontrol af foderets indhold af jern samt vurdering af en anden tildelingsform af jern. Det skal sikres, at grisene samtidig ikke er underforsynet med vitamin E. Hvis pattegrise har jernmangel, skal det sikres, at de får tildelt den nødvendige mængde jern, enten som indsprøjtning (støddosis) eller via tildeling af et jernholdigt tilskudsfoder.

Specielle forhold

Hvis pattegrise i de første dage efter fødsel ikke får en ekstra tildeling af jern, vil grisene i løbet af 8-10 dage få jernmangel jf. fodring af pattegrise.

I Danmark tilsættes der jern til alt svinefoder, og derfor ses der sjældent symptomer på jernmangel hos ældre grise. Samtidig viser forsøg, at ældre grise får dækket deres behov for jern gennem foderet [2].

Relaterede emner:

» Grundlag for mineraler
» Norm for mineraler
Makromineraler:		Mikromineraler:
	» Calcium		» Jern
	» Fosfor		» Jod
	» Natrium		» Kobber
	» Kalium		» Mangan
	» Klorid		» Selen
	» Magnesium		» Zink
» Mineraler - kemisk indhold
» Makromineral: Indhold i forskellige mineralkilder
» Mikromineral: Indhold i forskellige mineralkilder

  

Referencer:

[1]	Dukes' Physiology of Domestic Animals, 1982 ninth edition, second printing.
[2]	Sørensen, G. (1992). Jernbehandling af drægtige søer. Meddelelse nr. 227, Landsudvalget for Svin.